Biersted

Gode grunde til salg af grunde

} OVERSKUD: AabybroKommune ser ud til at komme ud af året med et større overskud end forventet. Selv om der har været overskridelser på budgettet på godt 2,5 millioner kroner, så reddes økonomien af salget af kommunale byggegrunde for 3,1 millioner kroner. En indtægt, som ikke har været regnet med i budgettet. } MØDE: Der kom en positiv udgang på et krisemøde i Biersted IFs fodboldafdeling, oplyser formand N. O. Jensen. Spillerne ville have besked om 2005, da træner Søren Nissen stopper efter denne sæson. Opbakningen til træningen har ikke været imponerende, og det skulle besluttes, om der fortsat skal være lønnet træner eller drosles ned. - Vi har stadig sportslige ambitioner.Spillerne er også med næste sæson, hvis vi stiller med en træner, som vi nu leder efter, siger N. O. Jensen. Desuden vil fodboldafdelingen efter kritik fra spillerne indføre differencieret kontingent. - Hvis man er soldat eller har aftenarbejde og ikke kan træne, men kun spille kamp, så skal man ikke betale lige så meget i kontingent som de andre. Så finder vi en mellemløsning, siger han. } GYMNASTIK: 48 var mødt op, da Fremad Nørhalne startede den ny sæson for foreningens pensionistgymnaster. Det er det højeste antal til dato til mandagens pensionistgymnastik i Nørhalne Hallen med Tove Sørensen, Aabybro, som instruktør. Eftermiddagen blev indledt med frokost i klubhuset. Derefter var der gymnastik i hallen, og eftermiddagen sluttede med foredrag om arbejdet i EU-parlamentet ved Niels Busk.