Gode historier og billeder efterlyses

Frederikshavn 10. september 2002 08:00

Kan du huske dengang..., så dan spørger Sct. Georgs Gilderne i Frederikshavn. I 60 år har de ejet Åstedhytten. Lørdag den 14. september inviterer de til jubilæumsreception i hytten. I den forbindelse bringer de en efterlysning, for de vil gerne have historier og billeder fra hytten, som mange har været i på lejrtur, spejdertur eller med børnehaven. Åstedhytten er ældre end de 60 år og Gilderne er i gang med at sætte hytten i stand. Tandlæge Friis fik opført hytten som sommerhus i 1922 og benyttede det under navnet Godset frem til 1942, hvor Sct. Georgs Gilderne i Frederikshavn købte det. Derefter blev hytten brugt som feriekoloni for børn og til spejderne. Efter 2. Verdenskrig kom sovesalen til og for to år siden blev grillhytten bygget. Åstedhytten ligge som det eneste hus i den fredede Åsteddal med en smuk udsigt over området.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...