Tolne

Gode lokale historier i museumsårbog

In­te­res­sen for bo­gen Vend­sys­sel nu & da er stor. Man­ge var mødt frem for­le­den, da bo­gens til­ret­te­læg­ger og re­dak­tør Per Lys­dahl præ­sen­te­re­de den. Foto: Ben­te Po­der

In­te­res­sen for bo­gen Vend­sys­sel nu & da er stor. Man­ge var mødt frem for­le­den, da bo­gens til­ret­te­læg­ger og re­dak­tør Per Lys­dahl præ­sen­te­re­de den. Foto: Ben­te Po­der

VENDSYSSEL:Vendsyssel nu & da, som udkom forleden indeholder en lang række historier fra hele Vendsyssel. De fleste handler om forhold i Hjørring Kommune - som nu den om, hvad der sker, når konen bliver mormon. Det er en historie fra Vennebjerg, skrevet af bibliotekar Margit Egdal, som har arbejdet med mormonernes historie. Denne mormonhistorie handler om skolelærer Jørgen Mariager og hans hustru Else, som i 1838 flyttede til Vennebjerg fra Gjøl. De fik otte børn, hvoraf to døde. Da mormonerne i 1850 kom til Danmark blev Else få år efter så grebet af troen, at hun måtte skilles fra Jørgen, som ikke faldt for mormonernes prædikener. På næsten moderne vis delte de børnene. Året efter hentede Else de tre hos manden under påskud af at de skulle til Gjøl, men i virkeligheden skulle de rejse til USA. Hvad der sker dér, må man læse om i bogen. Jørgen Mariager blev i 1860 gift igen med Johanne Thomsen. Fotograf Carl-Hermann Hansen har i årbogen fortalt årets gang ved Rubjerg Knude i ord og billeder. Artiklen har den lokkende titel ¿En Knudemands bekendelser¿. Konservator Tina Kramer Moltke fortæller om vendsysselske kapper. Hans Christian Leerskov og Christian Als fortæller om Tolne Skov i 100 år. Konserveringstekniker Hanne Billeschou Juhl skriver om et kar fra jernalderen, der i 1939 blev fundet på Karensbakke ved Uggerby. Det særlige ved ette fund var, at det kun var brudstykker af karret, der var tilbage. Det viste sig, at resterne var kit, fremstillet af birkebarkstjære. Ud fra fundet er det lykkedes Hanne Billeschou Juhl at rekonstruere karret.