Tyverier

Gode råd, der kan holde tyven væk

Solide døre, vinduer og låse er et godt sted at starte, hvis du vil holde tyven ude af din bolig. Det er svært for tyven at sælge mærkede tyvekoster. Sæt derfor mærkater på dine ting. Sørg for, at tyven ikke kan se dine værdifulde ting gennem vinduet. Sørg for, at din bolig kan ses fra nabohuse og vejen. Lad lyset og radioen tænde og slukke ved hjælp af et tænd-og-sluk-ur. Du skal ikke lade lyset være tændt konstant - det afslører, at du ikke er hjemme. Når du er på ferie, kan du få naboen til at hænge tøj til tørre på din tørresnor, tømme postkassen og fylde affald i din affaldsspand. Døre og vinduer skal være forsvarligt lukkede og låste, når du forlader dit hjem I sommerhalvåret skal du være opmærksom på åbenstående vinduer og døre, også når du er hjemme. Tyven kan nemlig godt blive fristet til et hurtigt indbrud, imens du slår græsset. Sørg for at låse værktøj og haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge det til indbrud. Hvis du har en stige, så lås den fast Læs mere på www.dkr.dk