EMNER

Gode råd er meget velkomne

AaB A/S får tirsdag eftermiddag grønt lys til at hente ny kapital på en ekstraordinær generalforsamling.

AaB-direktør Poul Sørensen forventer ikke den store dramatik på dagens ekstraordinære generalforsamling. Foto: Michael Koch.

AaB-direktør Poul Sørensen forventer ikke den store dramatik på dagens ekstraordinære generalforsamling. Foto: Michael Koch.

Her skal aktionærerne med minimum 2/3 flertal godkende, at selskabets aktiekapital nedsættes med nominelt 71.564.500 kroner. Det gennemføres gennem er nedskrivning af alle aktier fra 25 kroner til fem kroner. Handelskursen på aktien forbliver dog den samme, og derfor er der tale om en teknikalitet, der skal sikre, at AaB A/S lever op til fondsbørsens regler for at udstede nye aktier. Hvornår en aktieemission bliver realiseret, vil AaB's administrerende direktør Poul Sørensen ikke sige noget om endnu, han vil dog godt fortælle, at dagens indledende manøvre er en formalitet, da de største aktionærer har givet tilsagn om, at de bakker op om planen. Begrænset fremmøde Derfor er der som udgangspunkt heller ikke lagt op til nogen form for dramatik på den ekstraordinære generalforsamling, hvor der i forhold til de ordinære generalforsamlinger, ikke bliver tale om et specielt stort fremmøde fra aktionærernes side. Poul Sørensen er dog forberedt på, at der blandt de der kommer, nok skal være nogen, som har tænkt sig om komme med deres mening om den skrantende økonomi i AaB A/S. - Sådan skal det være, det er jo deres selskab og alle gode råd til, hvordan vi kan drive forretningen bedre er yderst velkomne, siger Poul Sørensen.