Gode råd fra Ranum

41-årige Lene Midtgaard skriver sundhedsguide

RANUM:Få gode råd til, hvordan du og din familie navigerer rundt i junglen af bl.a. parabener, phthalater, kemikalier og E-numre - og få tips til et renere og sundere liv. Sådan lyder et tilbud i en ny bog af Lene Midtgaard og Tino Rabe Tønnesen. Bogen, der udkommer 31. oktober på forlaget Lindhardt og Ringhof har titlen: Familie uden kemi - guide til en sundere hverdag. Udover at give læseren gode råd til, hvordan man navigerer rundt i kemijunglen, så er der også tips til et renere og sundere liv. Lene Midtgaard er født og opvokset i Ranum. Når man stifter familie begynder mange at tænke ekstra meget over, hvordan de kan reducere kemikalier og tilsætningsstoffer i hverdagen. Men da vi er omgivet af mange produkter med tvivlsomme og uigennemskuelige ingredienslister, kan det være utrolig svært at overskue, hvordan man nemmest nedbringer kemien i hverdagen. For hvad dækker de mange betegnelser over? Hvor farlige er de egentlig? Hvordan undgår man dem? Og hvor finder man de gode alternativer? "I Familie uden kemi – guide til en sundere hverdag" er der hjælp at hente for den travle familie, bedsteforældre og alle andre, som ønsker at få en hverdag med mindre kemi. Bogen tager fat på plejeprodukter, tekstiler, lege- tøj, kost og indeklima, og indeholder faglige informationer og mange praktiske og konkrete råd til, hvordan man nedsætte mængderne af kemikalier og tilsætningsstoffer i hverdagen. Lene Midtgaard, der er datter af Olga og Aage Midtgaard, er cand.scient.pol., 41 år og mor til tre piger 8-13 år og bonusmor til to drenge på 9 og 12 år. Tino Rabe Tønnesen: Cand.techn.soc., 40 år og far til Liv på 1 år. Begge har i mange år arbejdet som miljøvejledere og rejst rundt med foredraget "Baby uden kemi".