Gode råd om EU-støtte

NORDJYLLAND:2020 millioner euro - 15 milliarder kroner. Så mange penge stiller EU næste år til rådighed for udvikling af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), integration af teknologi og anvendt forskning. Nordjyske virksomheder og forskningsinstitutioner har chance for at få del i pengene - hvis de vil gøre indsatsen for det. Det kræver nemlig betydelig forberedelse og løbende styring at modtage støtte fra et EU-program. På et møde på Aalborg Universitet i eftermiddag fortæller konsulenter fra informationscentret EuroCenter, fra EU-Kommissionen og fra Norddanmarks EU-kontor om ICT-programmet og om, hvordan man kan få del i projektmidlerne. En leder fra et privat firma, der har fået støtte, bidrager med sine erfaringer. EuroCenter peger på, at der er særlig grund til at være med, hvis man overvejer et IT-udviklingsprojekt, men mangler finansiering, hvis man vil inddrage europæiske partere eller ønsker hjælp til at skrive en ansøgning. kjøller

Breaking
Oversvømmelser efter dobbelt skybrud
Luk