Gode råd til studerende

1. august 2008 06:00

KØBENHAVN: Efter euforien over optagelse på drømmestudiet har lagt sig, begynder jagten på den studerendes drømmebolig i den nye uddannelsesby. Men det kan være svært at finde vej i junglen af boligannoncer. Lejeboligformidleren Boligportal.dk har derfor samlet en række råd om leje af studieboliger. 5 gode råd ved leje af studiebolig: – Giv aldrig penge under bordet. Det er både ulovligt og dumt, for der findes ingen garantier uden kvitteringer og underskrevne kontrakter. – Lad dig ikke presse til at overføre pengene for hurtigt til udlejer. Du skal have en underskrevet kontrakt i hånden, før du overfører depositum og forudbetalt leje. – Slå koldt vand i blodet, selvom det er kærlighed ved første blik mellem dig og din nye bolig. Sæt dig sammen med dine forældre eller en kammerat og lav en kølig og velovervejet vurdering af huslejen i forhold til størrelse, beliggenhed og stand. – Brug internettet. Der finder du de fleste boligannoncer, og det er hurtigt og nemt. – Betal aldrig kontant. Lav i stedet en aftale med din bank om, at de opbevarer depositum for dig og først frigiver det, når du har nøglerne i hånden. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...