Gode resultater med skilsmissegrupper

Børn får et frirum til at tale om vanskelige emner

På Østerild Skole plejer grupperne at mødes i skolens naturfagslokale, hvor blandt andre Anne Marie Hansen (t.v.) fra Frivilligcentret har siddet med ved bordet. Bent Hansen, leder af Frivilligcentret, understreger vigtigheden af, at de frivillige kommer ud på skolerne, hvor børnene er, og det kan skoleleder Lise-Lotte Henriksen (t.h.) kun være enig i. Foto: Peter Mørk

På Østerild Skole plejer grupperne at mødes i skolens naturfagslokale, hvor blandt andre Anne Marie Hansen (t.v.) fra Frivilligcentret har siddet med ved bordet. Bent Hansen, leder af Frivilligcentret, understreger vigtigheden af, at de frivillige kommer ud på skolerne, hvor børnene er, og det kan skoleleder Lise-Lotte Henriksen (t.h.) kun være enig i. Foto: Peter Mørk

THY-HANNÆS:Børn, hvis forældre er skilt, har stort udbytte af at dele deres bekymringer og erfaringer med andre børn i samme situation. Det står helt klart, efter at Frivilligcentret i Thisted i samarbejde med foreløbigt tre skoler i kommunen har tilbudt selvhjælpsgrupper for skilsmissebørn.

Et af stederne er Østerild Skole, hvor skoleleder Lise-Lotte Henriksen siger:

- Vi kan se på børnene, at skuldrene er kommet lidt ned. De følger bedre med i timerne og er mere glade.

Fem grupper på tre skoler

Frivilligcentret startede den første selvhjælpsgruppe for skilsmissebørn på Hanstholm Skole for et års tid siden. Indtil nu har frivillige fra Frivilligcentret haft to grupper på Hanstholm Skole, en på Hurup Skole og to på Østerild Skole.

Det er de enkelte skolers AKT-lærere, der finder de elever, der efter deres vurdering kunne have gavn af at deltage i en selvhjælpsgruppe. På Hurup Skole har gruppen bestået af en lille flok piger fra overbygningen. Anne Marie Hansen var en af de frivillige, der stod for den selvhjælpsgruppe.

- Det var nogle piger, som havde stort fravær. Men efter, at de begyndte at komme i selvhjælpsgruppen, kom de også meget mere i skole, fortæller hun og tilføjer:

- En gruppe mødes kun seks-syv gange, men effekten holder også bagefter. Det er faktisk imponerende, at så få timer rykker så meget. En af de store piger i Hurup fortalte mig for eksempel, at hvis hun nu ser, at en af de andre fra gruppen ser ud til at være ked af det, så går hun hen og spørger, om der er noget galt derhjemme.

- Lige det vi har brug for

På Østerild Skole har Anne Marie Hansen sammen med to andre frivillige stået for to selvhjælpsgrupper for elever i 3.-6. årgang.

Det var skoleleder Lise-Lotte Henriksen selv, der henvendte sig til Frivilligcentret, da hun hørte om tilbuddet på Hanstholm Skole.

- Jeg tænkte, at det er lige det, vi har brug for til de børn, som går og hænger lidt. Så jeg blev glad, da det lykkedes at få det startet, fortæller hun.

Hun kunne hurtigt se, at de elever, som deltog i grupperne, blev gladere.

- Da vi kunne se den gode effekt, prøvede vi selv at lave en lille gruppe med børn fra 0. klasse. Det er en af skolens egne AKT-lærere, der står for den gruppe. Og så skyndte vi os at lave en gruppe mere med elever fra 1. og 2. klasse, fortæller hun og tilføjer:

- Det er rigtig vigtigt af hensyn til børnenes tillid, at det er nogle frivillige udefra, der kommer og står for grupperne med de større børn. De store børn ved godt, at lærerne har kontakt til mor og far.

Kage og tavshedspligt

Der gælder dog tavshedspligt for både børn og voksne i selvhjælpsgrupperne, og det kan børnene godt finde ud af at overholde, viser erfaringen. Inden en gruppe starter, holder skolen et møde med forældrene og orienterer dem om tilbuddet og beder om deres opbakning. Den omfatter også, at de skal lade være med at spørge barnet om, hvad der snakkes om i gruppen.

Der er normalt seks børn i en selvhjælpsgruppe. De store snakker en time eller fem kvarter hver gang, mens de små elever nøjes med en halv time. Fælles for grupperne er dog, at der er kage og hygge. Så er rammen sat for at snakke om det, som kan være svært at snakke med de fleste andre om.

Anne Marie Hansen bruger som regel at bede børnene starte med at lave en tegning af deres familie, inklusiv forældrenes mulige nye kærester og eventuelle papsøskende. Så er der noget at snakke ud fra.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.