Aalborg

Gode tider af stifindere

AALBORG: Thomas Søndergaard fra Aalborg Øst Road Runners viste gode takter forud for DM i marathon, da han vandt den lange 10 kilometer på klubbens eget Stifinderløb i fine 43,28 minutter. Kim Larsen fra Aalborg Atletik fulgte på andenpladsen over to minutter efter i 36.42 minutter. Pigernes 10 kilometer blev vundet af Susanne Svendsen fra Aalborg Triathlon Klub, mens Maja Boe fra arrangørerne blev toer. De løb i henholdsvis 42,18 og 44,57 minutter. Pigernes korte løb, 3,7 kilometer rundt på den grønne rute i Aalborg Øst, blev vundet af Helle O. Pedersen fra Aalborg Atletik i tiden 15,33 minutter, mens Asgerd Kristensen blev toer i 16,49 minutter. Mændenes korte distance gav dobbeltsejr til den arrangerende klub, da Jesper Greve vandt i 12,42 foran Rahim Torfi i 13,28 minutter.toto