Aalborg

Gode tider i DDR

Hans Vedel Øster Korupvej 6, 9560 Hadsund hpvedel@post.tdcadsl.dk SOHN: Så har McCarthy-ismen også vækket den tidligere borgmester i Pandrup. I lørdagens (23.10.) indlæg slutter hr. Flemming Jansen sig "smukt" til stimen af "borgerlige gutter" (en tdl. skoleinspektør, en præst, en eksoverlærer og et kleresi af andre). Desperat forsøges at lede læsernes opmærksomhed væk fra en uduelig regering, som i snart 10 år har skamridt og ødelagt landet. I stedet rettes i usalig Goebbels ånd svinske angreb. Ole Sohn kender jeg ikke personligt, men hans vurdering af kommunismen belyses i høj grad af en læsning af mandens bøger, som giver mange værdifulde informationer om en "grim" fortid. Med få undtagelser fyldes læsesiderne med negative skriverier om DDR. Som en person, som fra 1953 til 1989, har gæstet vort naboland tror jeg ikke, at de fordømmende skrivere ved, hvad de taler om. Har de ivrige skriverdrenge besøgt DDR? To besøg i Aalborgs venskabsby Wismar med elever fra Frydendal Skole, personlige forbindelser til skønne mennesker i Harzen - kurophold i Bad Elster. Og dejlige oplevelser i Dessau med den skønne park. En aften i Berlin i 1989, hvor tv i DDR meddelte, at "chefen" for styret trådte tilbage - det var en utroligt oplevelse.., Mange år med gode indtryk fra DDR-staten, hvor man afskaffede arbejdsløshed ved "mottoet": "Hvorfor lade en person gøre arbejdet, når tre-fire mand kan gøre det ligeså godt? I en tid, hvor alting skrider, er dette en god hilsen til alle, som tror, at der er en fremtid.