Godhed uden grænser

For kort tid siden var der planer om terror mod Jyllands-Posten på grund af de famøse tegninger, og eftersom hvem som helst kan komme ind i landet, som har et tilforladeligt ansigt, så kan enhver terrorist også komme ind. Det er prisen, vi betaler for de nedlagte grænser og vores indlemmelse i det internationale samfund.

For nylig ville en nigerianer sprænge et fly i luften, og nu angribes Kurt Westergaard. Han blev angiveligt forsøgt myrdet. Vi ved ikke, hvem vi får ind i landet, og vi kender ikke deres ærinde eller hensigt med at være her. Derfor bør grænserne lukkes igen, som de var tidligere med pas-kontrol og visum kontrol, men det er end ikke nok i dag. I dag skal vi være opmærksomme på alle, der kommer ind fra et land, hvor islam hersker. Det kan godt være, som eksperterne siger, at terroren fordeler sig på flere etniciteter og ikke bare er relateret til Mellemøsten, men den terror, der truer de vestlige værdier, hører hjemme i islam. Det kan godt være, at de ikke alle er sådan, men det er tilstrækkeligt med dem, der er. Og de er ikke enestående, for de har et stort bagland, og når den ene bliver sat fast, så kommer den næste i rækken, og sådan vil det blive ved, for hævnen betyder alt i islam. Derfor får Kurt Westergård aldrig fred, og det gør vi andre heller ikke, for terroren og den daglige kriminalitet truer os alle, med mindre vi da har adgang til en ministerbil og ikke har benene nede på den jord, hvor almindelige mennesker går. Politikere synes at være blåøjet naive, for de går ud fra, at vi alle tænker ens, og derfor mener de, at det hele er et spørgsmål om at kaste en masse penge ind i integrationen, for så ændrer de unge nok adfærd, men virkeligheden er, at det gør de aldrig, lige så lidt som vi andre ændrer adfærd og værdier, hvis vi flytter til et islamisk land. Vi er hver især sådan, som vi via traditioner og opdragelse er programmeret til at være, og sådanne programmer kan ikke uden videre skiftes ud. Derfor er integrationen dømt til at mislykkes, og derfor lever vi i frygt, så længe politikerne ønsker integreringen og indvandringen. Det kan godt være, at de er flinke. Det kan godt være, at mange opfører sig ordentligt, men det kan vi ikke bruge til noget, så længe det er terroristerne, der sætter dagsordenen. Vi skal huske på, at det er forbudt under dødsstraf at frafalde islam, og derfor er de, der er født ind i islam bundet til islam og kan ikke uden videre mene noget andet end det, islam foreskriver. Af den grund kan vi ikke stole på dem, der bekender sig til islam, for uanset hvad de mener i hjertet, og uanset, hvor flinke de ellers måtte være, så er de bundet af islam. Muslimernes Fællesråd var ude og fordømme det planlagte mord på Kurt Westergaard, men heller ikke det kan vi bruge til noget som helst. Det er muligt, at de mener det, men under alle omstændigheder kan de ikke sige andet. Det ville jo være ualmindeligt dumt af dem at give udtryk for, at det var i orden. Og selv om de skulle mene det, så er de sammen med alle os andre i lommen på terroristerne, som ikke skyer noget middel. Godheden kender ingen grænser. Derfor tager vi imod alt fra udlandet, som kan krybe og gå. Alt kan foregå i godhedens navn, og selv om man kan finde undskyldninger og forklaringer på alt, så er det ikke alt, vi skal acceptere. Man glatter rask væk ud og finder forklaringer, men forklaringer undskylder ikke. Det er som om, når bare vi forstår, så godtager vi, men vi kan ikke godtage det, som ligger uden for vore sædvanlige referencerammer, og det bør vi heller ikke. I stedet for at forstå og forklare er der behov for, at vi forholder os til det, der sker. Vi må ikke kategorisere kriminalitet og terror som enkeltstående fænomener. Vi er nødt til at vide, at både kriminelle og terrorister er med i et internationalt netværk, som ikke uden videre lader sig optrævle. De kriminelle er ikke alene. Der kommer andre efter dem. Af den grund – og først og fremmest af den grund – har indvandringen, integrationen etableringen af verdenssamfundet fra starten af været en fatal fejltagelse, som fortsat skjuler sig i godhed og menneskelighed, men hvad menneskeligt er der ved at sætte hele befolkningen i frygt? Så længe, der er mennesker i Danmark, der udglatter, så længe, der er mennesker, der forstår, så længe mennesker er indfanget af godheden og ikke tør sætte grænser, så længe der er mennesker, der ikke vil forstå, hvad en farlig ideologi kan medbringe, og så længe fortsætter uhyrlighederne, og de holder ikke op, førend denne store gruppe af gode og forstående mennesker tør sætte grænser. Det er først og fremmest politikernes ansvar, men den store tavse gruppe af danskere bærer et lige så stort ansvar. Der sker ingen forandringer, førend denne gruppe træder ud af tavsheden.

Forsiden


Breaking
Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem
Luk