Godkendt beløb indsamlet

Arkivfoto
14. november 2016 06:00

38.529 kroner blev det beløb, som Dansk Flygtningehjælp fik samlet sammen i Hobro-området ved landsindsamlingen søndag 6. november, hvor 49 indsamlere var på gaden.

Et resultat, som den lokale koordinator, Lars Pedersen, vurderer som godt.

- Det er først og fremmest fantastisk, at vores indsamlere gik på gaden ikke mindst, når vi tager dagens rusk og regn i betragtning. Tilbagemeldingen fra indsamlerne var, at borgerne mødte dem med et smil og penge til indsamlingsbøsserne. Der har været en rigtig god opbakning, og både indsamlere, borgere og Jyske Bank, som stillede både lokaler og medarbejdere til rådighed, fortjener en kæmpe tak, siger Lars Pedersen i en pressemeddelelse.

- Det dårlige vejr havde dog også den effekt, at flere indsamlere faldt fra og at den seje gruppe, der alligevel stillede op, ikke nåede rundt til alle, siger Lars Pedersen, som tilføjer, at man stadig kan nå at give et bidrag via Mobilepay eller Swipp på 60101101.

Pengene fra landsindsamlingen går blandt andet til flygtninge i Sydsudan, Syrien og nærområderne, hvor der er akut behov for nødhjælp.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...