Sport

Godkendt trods nederlag

Vendsyssel Elitebadminton fik trods 1-5 mod Skovshoved en lovende start på den nye sæson

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Badminton. Skovshoved mod Vendsyssel Badminton.Foto: Peter Broen

FREDERIKSHAVN:Indsatsen var godkendt, men sejren var langt væk, da Vendsyssel Elitebadminton med hele seks debutanter mandag tog hul på den nye sæson.

Gæsterne fra Skovshoved løb med en sejr på 5-1.

- Vi spillede mange tætte kampe, og jeg er faktisk rigtig godt tilfreds. Jeg synes, holdet præsenterede sig fint, sagde træner Morten Olsen efter kampen.

VEB’s herredouble Med Znonimir Durkinjak og Jacco Arends spillede et brag af en kamp mod Skovshoveds klassedouble med Mads Conrad-Petersen og Carsten Mogensen. Sidstnævnte er tilbage ved næsten fuld styrke efter en hjerneblødning.

VEB-parret tabte første sæt 12-21, vandt andet 21-15 og gav storfavoritterne kamp til stregen i et opslidende tredje sæt, hvor de først til allersidst slap grebet og tabte 18-21 trods stor opbakning fra de cirka 250 tilskuere.

Den nye damesingle, amerikanske Beiwen Zhang viste stabilt spil, selvom hun netop er kommet tilbage fra en længevarende skade, og vandt sin kamp i to sæt.

Frederikshavnerne præsenterede også sine to nye herresingler, estiske Raul Must og Victor Svendsen.

Sidstnævnte gik død i tredje sæt mod stortalentet Rasmus Gemke.

- Jeg spillede så sent som i weekenden nogle lange kampe, så der var desværre udsolgt i tredje sæt, sagde Victor Svendsen.

Raul Must skuffede og tabte i to sæt til Emil Holst.

Dermed bragte Skovshoved sig på 3-1.

I de sidste to kampe bragte gæsterne OL-sølvvinderne Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl i spil. Pedersen sammen med Joachim Fischer i mixeddouble, Rytter Juhl sammen med Anne Skelbæk i damedouble.

De to Skovshoved-doubler var alt for stærke for VEB, så kampen fusede ud med stor dominans af gæsterne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst