Godset fik bremset miljøkritik

Miljø-roser fra naturfredningsformand til Overgaard Gods

OVERGAARD:Fjorden er død, og morderen findes på Overgaard. Borgmester Erik Kirkegaard Mikkelsen (C) husker stadig, hvordan Ekstra Bladet anbragte Overgaard Gods i skurkerollen den sommer i 1997, hvor Mariager Fjord gispede efter ilt og for en stund sendte fisk og bunddyr heden. - Men det skulle jo være mærkeligt, om netop Overgaard Gods var synderen al den stund, at fjorden jo løber fra Hobro med udløb der, hvor godset ligger, smiler Mikkelsen. Han betegner den over 450 år gamle herregårds nuværende aktiviteter som "et absolut aktiv, kommunen på alle fronter arbejder godt sammen med. Og som også på miljøområdet har optrådt meget lydhørt. Godset ernærer sig ved skovdrift, svineproduktion, oplagring af grovvarer og produktion af strøm fra biogas. - En utraditionel landsbrugs-virksomhed, der omsætter mindst fem gange så meget pr. medarbejder som andre landbrug - ikke mindst fordi vi har de store lagre til grovvare-virksomhed, siger godsforvalter Stig Andersson. Kritiske røster har jævnligt lydt mod godsets fjordnære aktiviteter. Men der lyder ingen klagen fra naturfredningsside. - Vi mener faktisk, at man på Overgaard Gods gør, hvad man kan for at opføre sig ordentligt i forhold til natur og miljø, påpeger således Mogens Hedegaard, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Arden - en af de fire fjordkommuner. Landvindinger I efterkrigsårene inddæmmede den kendte modstandsmand Flemming Juncker mere end 1000 hektar fra fjorden og Kattegat, som han opdyrkede. Juncker ejede godset fra 1938 til 1981. Afgrøderne i det inddæmmede fjordområde rodvandes ved at hæve grundvandet. Planterne står så at sige med rødderne i et kæmpe badekar. - Vi har otte pumpestationer, der pumper vand ud i vinterhalvåret, men i forårsmånederne stopper vi pumperne og samler smeltevand og regnvand op. Derved får vi fyldt hele badekarret under rødderne op, når vækstsæsonen begynder, forklarer godsforvalter Stig Andersson. - I den udstrækning, der ikke falder tilstrækkeligt nedbør, henter vi ferskvand op fra grundvandsboringer. Vandet fordeles via et sindrigt kanalsystem. - Det har nogen fejlagtigt udlagt sådan, at vi pumper næringsstoffer ud i Mariager Fjord i vækstsæsonen. Tværtimod genbruger vi næringsstofferne - akkurat som en gartner, der dyrker planter på stenuld. Mængden af næringsstoffer, vi pumper ud, er kun halvt så stor som andre vandløb, uddyber Stig Andersson. En påstand, Mogens Hedegaard godt vil købe. - Hvis godset vitterligt brugte en masse kvælstof, ville det forurene den yderste del af fjorden. Men amtslige målinger af pumpevandet ind og ud af inddæmningen viser et lavere kvælstofindhold end naturlige bidrag fra åer og andre vandløb, bekræfter han. Jævnt hen - og også under den igangværende revision af regionplanen - har der lydt røster om, at godset burde tilbagelevere gammelt hav til fjorden og give den bedre muligheder for at trække vejret. Men påny med DN på sidelinien. - Alle beregninger, som de to amter har foretaget, viser, at inddæmningerne ingen som helst indflydelse har på vandudskiftningen i Mariager Fjord. Vandudskiftningen bliver med andre ord hverken bliver større eller mindre af at give landvindingerne tilbage til fjorden, påpeger Mogens Hedegaard.