Godsmængderne svinder på havnen

Antallet af skibe og godsmængderne viser negativ udvikling

Fremtiden for Thisted Havn ser ikke alt for lys ud. De seneste år er der anløbet færre og færre coastere, som ikke overraskende resulterer i en kraftig nedgang i godsmængderne. Det viser en helt ny analyse af de fem havne i den vestlige del af Limfjo

Fremtiden for Thisted Havn ser ikke alt for lys ud. De seneste år er der anløbet færre og færre coastere, som ikke overraskende resulterer i en kraftig nedgang i godsmængderne. Det viser en helt ny analyse af de fem havne i den vestlige del af Limfjo

Thisted Havn har siden 2007 været inde i en negativ udvikling. Antallet af skibe, der har lagt til kaj i Thisted Havn er siden 2007 reduceret fra 56 til 39, og det er i særdeleshed coastere mellem 1.500 og 4.999 bruttoregistertons, som svigter. Godsmængderne viser samme negative udvikling som antallet af coastere i havnen. Fra 2007 til 2010 er godsmængden faldet fra 88.000 tons til 26.000 tons et fald svarende til cirka 70 procent. Analyse Foreningen De Vestlige Limfjordshavne har netop offentliggjort analyser over de enkelte havne, som er Skive Havn, Struer-Holstebro Havn, Lemvig Havn, Nykøbing og Thisted Havn. Analyserne er udarbejdet af Gemba Seafood Consulting, og analyseinstituttet har udarbejdet en samlet vurdering af de fem havnes økonomiske, skattemæssige og beskæftigelsesmæssige betydning for hele området, samtidig med at de enkelte havnes betydning ligeledes er undersøgt. Analyserne er benævnt oplandsanalyserne, og resultaterne viser, at havnene har en afgørende betydning for områdets samlende økonomi. Thisted Analysen for Thisted Havn viser et sammenhængende billede af skibstrafikken, godsmængderne og havnens økonomiske konsekvenser. Byrådspolitiker Henrik Gregersen (V) sidder i bestyrelsen for De Vestlige Limfjordshavne, og for Thisted Havns vedkommende hæfter han sig ved havnens negative udvikling. - De seneste år har Thisted Havn haft en uheldig udvikling, konkluderer han. Indhegning Thisted Byråd har fortsat en ambition om, at Thisted skal have en erhvervshavn, og Henrik Gregersen begrunder den holdning med kommunens investering i et hegn omkring erhvervshavnen som en sikring mod en mulig terrorhandling. - Det er et krav fra myndighederne, hvis vi fortsat vil have en erhvervshavn, konstaterer han. Realisme Henrik Gregersen ser en dyster fremtid for Thisted Havn, og han kan have sine tvivl om havnen i det hele taget har en fremtid. - Analysen over Thisted Havn viser tydeligt, at de store coastere har haft den største tilbagegang, og vi har jo Synopalhavnen, som ligger ubenyttet hen, og alle de vestlige limfjordshavne kratter virkelig hårdt i det for at overleve, siger Henrik Gregersen og nævner, at drøftelserne i havnenes bestyrelse for det meste drejer sig om, hvem der skal betale for isbryder, og en eventuel uddybning ved Løgstør og Thyborøn. - I den forbindelse er der mange restriktioner, som havnene skal overholde, fordi det er svært at finde et egnet sted, hvor vi må klappe den opgravede fjordbund, siger Henrik Gregersen. Politik Havnefoged Lars Klemme, Thisted Havn, kan kun konstatere, at det er lokalpolitikerne, som sidder med nøglen til havnens fremtid. Og i et større perspektiv mener han, at de indenlandske transporter skulle gøre mere brug af den blå hovedvej. - Den nye regering vil en grøn politik, og man burde gøre som i Tyskland, hvor der bliver investeret i trafik på floderne, og Danmark kunne godt gøre mere brug af vandvejene, siger Lars Klemme. I stedet ser han konfliktinteresser mellem erhvervshavn og boliger. - I Danmark lukker vi havne til fordel for glasbyggeri, siger Lars Klemme, der gennem sine 20 år som havnefoged har erfaret, at der har været store udsving i godsmængderne fra år til år.