Musik

Godt 200 til forårs-koncert

BRØNDERSLEV:Der var stuvende fuldt hus i Den Runde Pavillon i Hedelund Rhododendronpark i Brønderslev, da Brønderslev Brass Band gav den traditionsrige forårskoncert. Flere end 200 havde fundet vej til pavillonen, og det er det største antal i flere år. Under ledelse af Mogens B. Jensen fremførte Brønderslev Brass Band en række numre. Der var blandt andet en del forårssange. I anledning af 200-året for H. C. Andersens fødsel, var der også en fællessang "Det gamle træ", som er skrevet af H. C. Andersen. Der blev sat punktum med "Wonderful Copenhagen", der som de øvrige melodier gjorde lykke. I pausen var det Pilgaards Familie Orkester, der indtog scenen med en række numre.Traditionen tro var det Jeppe Bisgaard, der som konferencier bandt numrene sammen.