EMNER

Godt 800 til Jul på Hessel

Der var trængsel omkring bordet, hvor man kunne få hjælp til at klippe julehjerter. Foto: Grete Dahl

Der var trængsel omkring bordet, hvor man kunne få hjælp til at klippe julehjerter. Foto: Grete Dahl

HVALPSUND:At godt 800 børn og voksne i den forgangne weekend fandt vej til Hessel, det er arrangørerne ganske godt tilfredse med. I netop den weekend blev der nemlig holdt adskillige andre store og små julearrangementer rundt omkring i Vesthimmerland. Tidligere har Jul på Hessel haft helt op mod 1500 besøgende, men Karen Margrethe Bille fra Hessel hæfter sig ved, at de, der kom, var glade og tilfredse. - I lørdags solgte jeg billetter til tre generationer fra Vendsyssel. Den familie plejer at starte deres juleforberedelser med en tur til Hessel. Og sådan er arrangementet blevet en tradition for mange, fortæller hun. Blandt børnene var det specielt populært at flette julehjerter. På et tidspunkt var der simpelthen kø for at få en plads ved bordet, hvor de kunne få hjælp til at lave et flot hjerte. Det bedste var næsten, at de måtte få hjertet med sig hjem, og så var det fyldt op med pebernødder.