Godt år for grovvarer

1. marts 2003 07:00

KØBENHAVN: Selv om de gennemsnitlige priser på korn- og foderstoffer er faldet med godt tre procent, er omsætningen i Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) alligevel steget med en procent sidste år i forhold til 2001, der var koncernens hidtil bedste år. Nettoomsætningen i 2002 blev på 11,341 milliarder kroner. DLG's regnskab viser i alt et overskud efter skat på 104,1 millioner kroner. Det er 19,5 millioner kroner mere end i 2001 og 42 millioner kroner mere end budgetteret. Det gode resultat stammer især fra et voksende salg af sædekorn, gødning og sprøjtemidler. I 2002 købte DLG aktiemajoriteten i den svenske landbrugsvirksomhed Svenska Foder AB og 40 procent af den danske grovvarevirksomhed KFK. Aktiviteterne fra KFK blev imidlertid først overført i december og de svenske aktiviteter begyndte først i år, så de to opkøb har ikke præget resultatet i 2002 særlig meget. Købet af KFK ventes imidlertid at få omsætningen i DLG-koncernen til at stige med yderligere 1,5 milliarder kroner. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...