EMNER

Godt at de tog med

Den udskældte S-formand Helle Thorning-Schmidt fortjener ros, fordi hun gav USAs præsident George W. Bush et ord med på vejen: - Jeg sagde til lykke med fødselsdagen og velkommen til Danmark, og så talte vi kort om Irak. Her sagde jeg, at Socialdemokraternes tålmodighed løber ud på et tidspunkt, og at vi gerne ser en forandring af situationen i starten af næste år. SF's formand, Villy Søvndal sagde ved samme lejlighed: - Verden er ikke er blevet fredeligere efter krigen i Irak, og det tror jeg heller ikke, historiebøgerne vil sige, og jeg vil opfordre USA til at indgå flere internationale aftaler. Og jeg er glad for, at jeg tog med til frokosten med Bush, for jeg synes, det er betænkeligt, hvis Fogh alene skal repræsentere det danske folks synspunkter. I synet på Irak er han ikke repræsentativ. Knud Held-Hansen, Th. Staunings Vej 12, 9210 Aalborg SØ