Retspleje

Godt at isolationbruges mindre

Ikke alle nyheder er dårlige. Det er kommet frem, at antallet af isolationsfængslinger har været fortsat faldende de seneste år, og at 2003 satte ny bundrekord.

Det er en positiv udvikling. Isolationsfængsling er et meget voldsomt indgreb i en persons liv, og længere tids isolation kan få alvorlige psykiske følger. For år tilbage blev det brugt mod mange hundrede fængslede, men efter en opstramning af loven i 2000 er tallet ganske anderledes beskedent. Helt at afskaffe muligheden forekommer alligevel ikke rimeligt, for i enkelte meget grove sager om for eksempel narkohandel kan det formentlig være afgørende, at sigtede ingen mulighed har for at kontakte andre involverede.