Godt fodtøj skal der til

Der var stor inter-esse for søndagens golfudstilling i Thisted Musikteater.

Villy Dall,
Lissi Bechmann og Svend Erik Dichmann var søndag taget fra Nykøbing Mors til Thisted for at se på golfudstyr i Thisted Musikteater. Hun skulle i hvert fald have sig et par nye golfsko. Foto: Diana Holm
EMNER 9. december 2007 21:18

- Når man går 10 kilometer hver gang, så skal der ordentligt fodtøj til. Det fastslog Lissi Bechmann fra Nykøbing, der sammen med sin sambo, Svend Erik Dichmann, søndag besøgte golfudstillingen i Thisted Musikteater. Det var firmaet Buckly Pro-Shop fra Vejle, som tidligere har udstillet i de nordvestjyske golfklubber, der denne gang havde valgt at leje musikteatret for at kunne udstille flere varer. I øvrigt ganske passende på en regnvejrsdag, og der strømmede da også mange interesserede til allerede fra starten. Lisse Bechmann spiller golf fire dage om ugen i vintersæsonen og fem dage om sommeren. Hun og Svend Erik Dichmann spiller i både Harrevig Golfklub og Nykøbing Golfklub. Hun har spillet golf i 17 år, han i 35 år: - Det er en imponerende udstilling, sagde de, og vidste ikke rigtigt, hvor meget der skulle investeres i. Foreløbig skulle hun i hvert fald have nye sko. Alt i alt kan det hurtigt løbe op i 15.000-20.000 kr., hvis man vil have noget ordentligt udstyr, sagde Svend Erik Dichmann, men mindre kan også gøre det.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...