Godt for hobby-snedkere

Man kan sagtens få glæde af fræsere - med de rigtige jern

9. marts 2003 07:00

R undt om i Danmark står tusindvis af snedkerimaskiner. Dels store gamle professionelle maskiner, som optimistiske amatører har købt for en slik - og dels nyere hobbymaskiner købt til formålet. Enhver rigtig træmand drømmer nemlig om at have en "fuldkombineret" derhjemme på værkstedet - en maskine, som med den rette indsigt og snilde kan forvandle en stak råt tømmer til høvlede brædder, gerigter, lister, skabe, borde, paneler, vinduer - eller nye fyldningslåger til køkkenet. Men sådan en snedkerimaskine står vel i en million - eller deromkring? Nej, den koster sådan cirka som en påhængsmotor til speedbåden eller fiskejollen: Fra 5000-8000 for en brugt og op til 50.000 for en ny i luksusklassen. Og den slags maskiner står der rigtig, rigtig mange af rundt om hos håbefulde amatør-snedkere - og for den sags skyld små selvstændige håndværkere. Men de færreste bruges til andet en savning af lidt spånplade, brænde og høvling af et bræt i ny og næ. For at lave rigtigt snedkeri skal man nemlig bruge fræseren - og den er man enten bange for, man kan ikke finde ud af den, eller også synes man, at de specielle fræsejern er alt for dyre. Men jeg har fundet en løsning på alle tre problemer. Snurrebasse Fræseren består i al enkelhed af en lodret aksel, som snurrer rrundt med en - rent ud sagt - helvedes fart. På siden af akslen kan man montere diverse fræsejern, som er slebet skarpe i en given profil - eksempelvis en runding. Trækker man nu et bræt langs med den hidsigt snurrende "kniv", får brættet den samme runding. Fræsejernene kan slibes i et utal af profiler, så man kan lave fejelister, gerigter, gelændere - og eksempelvis de fine profiler, du kender fra vinduessprosser og fyldningslåger. Og til hver profil hører en kontraprofil - så man kan lave den spejlvendte udgave af profilen, som er nødvendig ved hjørnesamlinger. Ondt i maven Oprindeligt sleb snedkeren selv sine jern til. Det var lidt af en kunst - især at få profil og kontraprofil til passe helt nøje. Derefter boltede han dem fast i et firkantet hoved for enden af fræserens aksel (spindelen). Og for nu at gøre en lang historie kort: Fræseren var vanskelig at indstille og nærmest livsfarlig at arbejde ved - der går utallige historier om fræsejern, som har løsnet sig og gennempløjet tykke mure. Derfor indførte man først sikkerheds splitter og siden "Z- jern", som ikke kan flyve af. Til gengæld lyder de som en russisk helikopter, og der der risiko for tilbageslag - det bræt, man er ved at fræse, ligger pludselig som en bunke pindebrænde i den anden ende af værkstedet. Det har jeg selv prøvet. Så studerer man forskrækket sine hænder - de gør ondt som bare pokker, men der mangler ikke noget. Så slukker man forsigtigt djævelskabet og ta'r en kop kaffe. Wauw! I tiden efter gik jeg som katten om den varme grød. Bare lyden af fræseren gav mavepine. Jeg fik en regulær fræsefobi, og eftersom jeg snedkererer for sjov, besluttede jeg at smide hele samlingen af gamle fræsejrn ud. Iversen kan bare Moderne fræsejern er runde skiver med "tænder" - kaldet platter. De kan ikke flyve af, de larmer ikke, og risikoen for tilbageslag er minimal. Platterne er på forhånd slebet til de ønskede profiler og kontraprofiler - man skal ikke bruge timer på justering, men kan bare smide fræsehovedet på spindelen og skride direkte til selve arbejdet. Men desværre er systemet så dyrt, at det kun er industrien, som har råd - end ikke små selvstændige håndværkere kan være med. Og selvom enhver tømrer/snedker med respekt for sig selv har en kombimaskine hjemme på værkstedet, er det absolut de færreste, som nu om dage har grej til at lave en dør, et vindue eller en låge med fyldninger. - Det er simpelthen for ringe! - brølede jeg til Iversen. Han sælger store og små kombinerede maskiner på samlebånd til håndværkere og amatører som mig. - Det kan da ikke passe, at man ikke kan få moderne fræsejern i en passende prisklasse, så vi har en realistisk muilighed for at bruge maskinerne, fremturede jeg. Og bankede i bordet. Nu er Iversen ikke typen, som har let ved at rødme, men det var lige ved. Og på det mest klædelige tog han faktisk udfordringen op og skaffede en masse udenlandske kataloger hjem - med fræsejern i alle faconer og afskygninger. Og til priser, som faktisk er til at betale. Han var pavestolt og mine tænder løb sandt at sige i vand. Jeg tilbød på stedet at teste et lille udvalg af de lækre sager. Hammer-godt Valget faldt på en serie af alu-fræsehoveder af mærket Hammer - med udskiftelige platter af hårdmetal. De kan kombineres på forskellig vis, så man kan lave fyldingslåger, franske døre, fyldingsdøre, vitrinelåger med buet overkant - foruden limfuger, false, kopifræsing efter skabelom etc. Mit valg faldt på en kombineret profil- og kontraprofilfræser til fyldingslåger (1125 kr.) - og en stor flot "tallerken" til fyldningerne (1095 kr.). Den sidste kunne godt undværes, men mine tænder løb som sagt i vand, og et komplet fræsesæt til blandt andet klassiske fyldingslåger til cirka 2200 - det er vel prisen på to låger. I næste uge skal du få historien i detaljer - her vil jeg bare fortælle, at det er tæske hamrende godylt lækkert at arbejde med de fine jern. De skærer som død og djævel, overfladen bliver silkeglat, og samlingerne så tætte, at man tror, det er løgn - og det hele går så let, at enhver amatørsnedker med en nogenlunde fornuftig kombimaskine kan være med. Er det ikke sværere Undervejs bliver man mange gange nervøs for at lave en fejl, men bagefter spørger man sig selv: Er det virkeligt ikke sværere? Men det behøver du jo ikke at fortælle andre. Lad dem bare blive i troen - lad dem sige ih og åh og Gud, hvor er det fantastisk. - Har du virkelig selv lavet de låger - det er jo næsten ligesom HTH ... I næste uge viser jeg, hvordan man kan montere lågerne på køkkenskabe, i vores hjemmegjorte reolsytem af gasbeton (det bliver bare flot ...) - og som kronen på værket har jeg lavet en skænk, som du kan få en arbejdsbeskrivelse til, hvis du skulle få lyst til at prøve selv. Information om Hammer og andre fræsesystemer til rimelige penge fås på 74 62 61 91 - spørg efter Iversen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...