Godt for vin
VENNEBJERG: Det varme septembervejr var en gave til de danske vinavlere. Hobbyvinavlerne Michael og Susanne Olsen fra Vennebjerg i Hjørring Kommune er i gang med at plukke de sidste og sødeste druer til årets vinproduktion.
- Sidst plukker vi bolero og regent, som er små, søde og mere krydrede druer, der blandes i den vin, vi allerede har høstet, for at give mere smag til vinen. Septembervejret var ønskescenariet for de små vinbønder, forklarer Michael Olsen.
Nogle steder i landet meldes der om den bedste vinhøst nogensinde, men i Vendsyssel er vinavlerne lidt mere tilbageholdende med at rose vinen på forhånd.
- Den vin, vi høster nu, kan jo først vurderes til næste år, bemærker Michael Olsen.
Nogen rekordstor høst bliver der i hvert fald ikke tale om i Vendsyssel. Rondodruen, som skal udgøre størstedelen af vinen fra Vennebjerg, er nu plukket.
- Det blev til 80 liter, under en halvering fra 2014. Masser af regn under blomstringen gik ud over bestøvningen, siger Michael Olsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.