Godt gået, Grethe

Tidligere formand i Aalborg Dame Roklub, Grethe Rønn: Roning har betydet uendelig meget for mit liv. Foto: Hans Christian Jacobsen

Tidligere formand i Aalborg Dame Roklub, Grethe Rønn: Roning har betydet uendelig meget for mit liv. Foto: Hans Christian Jacobsen

Svømmehallen på Østre Allé. Vandet er i konstant uro på grund af de mange medlemmer fra Aalborg Dameroklub, der har travlt med at aflægge deres årlige prøve i at svømme 500 meter. Mange zig zagger sig frem for ikke at støde ind i hinanden, mens en enkelt kvinde målrettet svømmer rygcrawl i blind tillid til, at de andre sørger for at komme af vejen. Hun har i øvrigt ikke nogen badedragt på. Den glemte hun i farten, men skidt pyt. Der er jo kun kvinder til stede, og der er lang vej hjem til badedragten i Vestbjerg. En anden dag på fjorden i en fireåres inrigger. De tre bageste kvinder skal følge den forrestes takt og tempo, men de forsøger at presse tempoet i vejret. Forreste roer siger intet, men sætter tempoet markant ned. Så kan de lære det. En tredje dag for mange år siden. Et ungt medlem af Aalborg Dame Roklub kan ikke se det rimelige i, at der er ro-forbud om vinteren. Det får hendes far til at troppe op for at sige formanden for ADR et par sandheder. ”De kan jo bare ro i redningsvest”, argumenterer han. ”Det kan de da godt. Men den eneste fordel er, at så kan vi samle dem op ud for Hals i stedet for her”, replicerer den stålsatte formand tørt. Nej, medlem af Aalborg Dame Roklub gennem de sidste 40 år, Grethe Rønn, hører ikke til de føjelige. Hun tager sig plads, ved hvad hun vil, og går målrettet efter det. Både på egne og andres vegne. Sådan var det også i hendes formandsperiode fra 1975 til 1985, hvor hun blandt meget andet arbejdede for et selvstændigt og ligeværdigt forhold til herrenes roklub, Aalborg Roklub. I 1985 blev hun færdiguddannet som socialrådgiver, og nu var det borgerne i Fjerritslev og senere andre nordjyske kommuner, der fik Grethe Rønns energi og engagement at mærke. Hun var dog fortsat et meget aktivt medlem af ADR, og i starten af halvfemserne begyndte hun i sin fritid at træne autister i roklubbernes fælles ro-bassin. De satte pris på hendes myndige, enkle kommandoer og muligheden for at få brændt energi af ved at slide med åren. Træningen skete i samarbejde med forskellige institutioner i og omkring Aalborg, og i en lille halv snes år er det indtil videre lykkedes Grethe Rønn at holde fast i handicap-træningen - selv om hun er eneste medlem af ADR, der er parat til at investere sin fritid i projektet. De seneste år har helbredet sat sine grænser for Grethe Rønns aktiviteter på fjorden. Men godt hundrede kilometer er det alligevel blevet til i år. - Takket være, at nogen vil have mig med og lader mig sidde på styrmandssædet, når det er nødvendigt. Det er jeg meget taknemmelig for. Høfligt har Grethe Rønn ved interviewets start spurgt, om det var ok, at hun røg. Nu ligger en del cerutstumper i askebægeret. - Jeg har røget siden 1945. Dengang var man ikke voksen, før man røg. Det lærte man til konfirmationsfester, mindes Grethe, der kun holdt sig fra tobakken i en kort periode som kaproer. Rank sidder hun med cerutten i hånden - bevidst om vigtigheden af en god holdning. Den har hun belært mange roere om i årenes løb, ligesom hun har slået fast overfor mange, at roning er godt for stort set alt. Det er 55 år siden, hun blev fuldgyldig roer, og 40 år siden hun blev medlem af Alborg Dame Roklub. Roningens betydning for hendes liv? - Jeg kan kun sige, at den har betydet uendelig meget.