Mejerier

Godt gået...

MEJERILUKNING:Så fik Arla vredet halsen om på Ingstrup Mejeri - godt gået, Arla. Hvilket mejeri bliver mon det næste? Ja, man kan jo prøve at gætte. Jeg gætter på Hirtshals. Det ville ikke undre mig meget. Mon Arla har gjort sig den ulejlighed at undersøge, hvor stor betydning Ingstrup Mejeri har for det lille lokalsamfund? Der må jeg tvivle. Dels bliver mange kastet ud i arbejdsløshed, dels er mejeriet en meget vigtig brik i det lille samfund. Mejeriet bliver hver sommer besøgt af rigtig mange turister, og om vinteren er der altid kunder i butikken. Jeg kan kun sige, at det er trist og meget sørgeligt, at mejeriet nu lukker. Mejeriet er en sten, der trykker i Arlas sko, og så ser det ikke anden udvej: Luk det mejeri. Grete Hyldgaard Mogensen Attrupgårdvej 25, 9310 Vodskov