Godt gang i børne-OL

Sæby Atletikstadion blev onsdag tradition tro indtaget af de mindste til årets Olympiade

Jakob Frey Ahrentzen og Bente Poder
350 børn og voksne lavede onsdag børne-OL på Sæby Atletikstadion.Foto: Bente Poder
Sæby 6. september 2017 16:45

SÆBY: Onsdag var der traditionen tro det årlige børne-OL for børnehavebørn i den gamle Sæby Kommune.

Omkring 350 glade børn i alderen 2½ til 6 år var til stede sammen med de voksne. Her legede og dystede de i løbet af dagen i 11 forskellige discipliner på atletik-stadionet.

Der var fri leg i det halvgode vejr, og der blev både kastet gummistøvler, hoppet højdespring, kørt i trillebører, slået med hammer og meget mere.

Børne-OL er en årlig tradition, og det er en dag, som bringer smil på læberne og udløser jubel hos de små.

- De får jo et klistermærke, når de har gennemført en disciplin, og de er noget de går meget op i, smiler Karina Iversen fra Bødkergården i Østervrå, og fortsætter:

- Men ellers er det jo bare en herlig dag, og en rigtig god tradition vi har.

Se mange fotos fra dagen taget af Bente Poder over artiklen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...