Naturkatastrofer

Godt jægerråd: Hold lige på frakken

Bukkejægere hjem til morgensnak i dag - med glæder eller skuffelser

På forhånd tegnede det til en kold første bukkemorgen. Når dette læses, ved hver især besked og er vendt hjem. Nogle havde det store held og synes i grunden, det gik for nemt. Andre så ingenting. De må ud igen i aften. Sådan er det hvert år. Vilkårene for bukkejægere er uens, men gejsten er den samme og driver værket nu i mange uger. Skoven ligner pinse,, og alt blev grønt til tiden. Man får respekt for det råvildt, som holder til lange vintre, mange jægere og publikum overalt. Det hører man ved bukketræf med kaffe, og den, som ikke skød, så måske rå med lam, rævehvalpe eller en morgenmår. Forgæves er det aldrig selv uden bukkechance. Om at skyde op og ned Et andet emne den første morgen er vore skud, gode eller uheldige. skud. Bukkejagt kan være krævende feltskydning, også når riflen er indskudt. En havde (også denne morgen) en mærkelig situation med en kugle, der vist gik i jorden foran dyret. En anden skød forbi fra det ellers gode sæde på en stige. Han åbner diskussion om skudvinkler. Hvorfor skød han over? Lad os tage snakken igen om at skyde fra tårn. Selv huskede jeg i mange år på den gamle tyske regel: Schiess unten, halt d"runten – schiess oben, halt d"roben. Et rim, som oversat kunne lyde: Skyd nedad, hold under – skyd op, hold over. Men glem det, glem det. Hold ” lige på frakken”, som gamle storvildtjæger Rudolf Sand skrev. Han havde om nogen skudt i bjerge, og skydeinstruktører i dag ved også bedre. For det første er vore skydeplatforme og stiger så lave, at vi ingenlunde er i Alperne. For det andet er den svage afgivelse, kuglen får fra vandret skud, opadgående, enten vi sigter op eller ned. En af de gode beskrivelser findes i Kresten Scheels ”Jagtskydning med haglbøsse og riffel”, 1968 (1. udgave 1950) Her belyses ”Skydning i vinkler afvigende fra vandret”. Det, som påvirker den flyvende kugle, er jordens lodrette tyngdekraft, og Scheel angiver i sin bog på side 204 en formel for kuglens afvigelser - i forhold til indskydningsafstand på her 250 meter og i forhold til skudvinkler opad eller ned. Hans eksempler illustrerer imidlertid, at de væsentlige udslag først kommer ved skydning på langt hold og i vinkler fra ca. 45 eller mere, over eller under vandret. Her gælder det til gengæld om at vurdere afstand og kende betingelserne. Det samme ved skud over lange afstande f.eks. i Skotland. Jagtrejser kan kræve grundigt kendskab til ballistikken. Når knæene ryster Under nordjyske forhold kan vi koncentrere os om andre ting. Således om at træne aftrækket og ”bevare roen”. Det sidste er nu og da alles problem. Bukkefeber, som angriber jægeren med adrenalinpumpe og rysteknæ, kan følge af opsatsens størrelse og tiden , der går, inden du får skudt. Her ved du ikke, hvilken vej, du ryster på hånden, så hold dig endnu en gang til Rudolf Sand: Hold ” lige på ”- der, hvor kuglen skal sidde. Et råd er dog vigtigt, når talen er om skud fra vore platforme og stiger. Vogt den lave kugle, som går under bukkens indre, ædlere dele. Når kuglen kommer skråt oppefra og skal passere hjertet, skal træfpunktet godt op. Kuglen går jo ikke vandret gennem dyret. Måske er dette faktum årsag til flertallet af eftersøgninger, hvor der blev skudt oppefra. Kuglen var for lav, ikke i forhold til kærnelinje og sigtepunk, men fordi linjen førte nedad i dyret og ikke på tværs.