Aalborg

Godt køb: Jorn-maleri til 3 mio. kr.

Med midler fra Ny Carlsbergfondet har kunstmuseet i Aalborg erhvervet hovedværket ”L’offre et la demande”

Asger Jorn malede ”L’Offre et la demande” i 1969. Billedet er olie på lærred og størrelsen 130x95 cm.

Asger Jorn malede ”L’Offre et la demande” i 1969. Billedet er olie på lærred og størrelsen 130x95 cm.

AALBORG:Kunstmuseet Kunsten har fået en vigtig brik til sin Asger Jorn-samling, der tæller adskillige af den berømte danskers værker.

Malerierne i samlingen er fra perioden 1939-1955, men der har manglet sene værker. Men det rådes der bod på.

”L’offre et la demande” (udbud og efterspørgsel) er fra 1969, og maleriet er købt på en auktion i Amsterdam for knap tre millioner kroner. Det lykkedes det nordjyske museum at få maleriet i hus med midler fra Ny Carlsbergfondet.

Asger Jorn døde som 59-årig i 1973, og Kunstens nyerhvervelse betegnes som et hovedværk og som eksemplarisk for den sene Jorns ekspressive malekunst.

- Med en så stor og vigtig samling af Asger Jorn, som vi har, synes vi, at historien blev en smule afbrudt ved, at vi manglede nogle af hans sene værker. Så det har længe været et ønske for os også at få den periode repræsenteret. Det er som at vinde i lotteriet, når man får sådan et værk på auktion, siger museumsdirektør Gitte Ørskou.

Publikum må dog vente med at se den markante nyerhvervelse til senere på året, når kunstmuseet genåbner efter en gennemgribende restaurering.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.