Godt med et kig op
Undervognen har været saltet godt til de seneste måneder - og derfor skal den tjekkes nu

Både Teknologisk Institut og FDM anbefaler, at rustbeskytte biler fra start - allerhelst i de første måneder af bilens levetid. Det er bedre at forebygge rust end at stoppe begyndende rust.
Med stigende temperaturer og stigende luftfugtighed her i forårsmånederne bliver vinterens store mængder vejsalt for alvor aggressiv og kan forårsage alvorlige rustskader på din bil. Derfor åbner Skalborg Undervognscenter dørene i weekenden 25-26. marts for at give bilisterne en indsigt i, hvorfor rusteftersyn er vigtige. - Salt og fugt er katalysator for rust. Med salt om vinteren forstærkes denne katalysator virkning i forårsmånederne i forbindelse med stigende temperaturer og mere fugt i luften. Derfor er foråret en god tid at få efterset bilen og evt. rustbeskyttet, forklarer Mogens Vestergaard Hansen, der er teknisk chef hos Dinitrol. Mogens Hansen understreger, at hvis bilen er rustbeskyttet forsvarligt og rustbeskyttelsen er intakt, så gør salt og fugt ikke skade. Men han anbefaler altid bilejere, at få bilens undervogn undersøgt oven på vinteren.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.