Fiskeindustri

Godt nyt for danske industri-fiskere

NORDJYLLAND:Efter to års stop kan der fra i dag igen fiskes efter industri-fisken sperling i Nordsøen og Skagerrak. EU’s fiskeriministre besluttede i december 2005 at opretholde en nul-kvote for sperling i 2006. Efter dansk anmodning er den biologiske rådgivning blevet revurderet, og Det Internationale Havunder-søgelsesråd (ICES) anbefaler nu en samlet kvote på 95.000 tons. Kommissionen besluttede i går at følge anbefalingen fra ICES. Danmark har stort set hele EU-kvoten for sperling, idet den danske sperling-kvote er på 93.913 tons. Fødevareminister Hans Chr. Schmidt siger: - Jeg er glad for, at der fra torsdag igen kan fiskes efter sperling. Det har længe været et stort dansk ønske, der nu går i opfyldelse. Sperling udgør sammen med tobis og brisling hovedgrundlaget for dansk industrifiskeri.