Godt nyt for forbrugerne

Det er helt i orden, at elselskabernes er i fuld gang med at etablere sit eget fibernet. Et fibernet, der skal bruges til at levere telefoni, internet og tv i konkurrence med teleselskabernes kobber- og kabeltv-net. Det har Konkurrencestyrelsen netop slået fast.

Og som forbruger kan man kun sige: tak for det. Jo mere konkurrence, der kommer på området - jo bedre. Den slags plejer at give lavere priser. At TDC er utilfreds er helt naturligt. Fremover skal firmaet ikke kun slås med kabeltv-net og trådløse netværk om kunderne. Nu er der udsigt til en konkurrent, der skal tages meget alvorligt, og som uden tvivl vil gøre det mere besværligt at spinde guld på selskabets kobberkabler.