Godt nyt for forsvarsklippe

AaB's Kenneth Emil Petersen træner igen med holdkammeraterne efter en problemfyldt opstart. Kasper Bøgelund måtte til gengæld tage en pause.

Kenneth Emil Petersen (th.) kan igen træne sammen med holdkammeraterne. Foto: Michael Koch

Kenneth Emil Petersen (th.) kan igen træne sammen med holdkammeraterne. Foto: Michael Koch

Det er problemer med akillessenen, der har holdt forsvarsspilleren ude af træningen. Skiftet fra dansk kunststof til portugisisk græs har dog haft en særdeles positiv effekt og søndag formiddag trænede Kenneth Emil Petersen fuldt med resten af truppen. - Det var dejligt, og det gik rigtig godt. Man er selvfølgelig lidt nervøs for, at man mærker noget til skaden, men det gjorde jeg ikke, siger AaB'eren. Han tør dog endnu ikke at melde sig 100 procent klar. Se mange billeder fra træningslejren her - Nu skal vi selvfølgelig lige tage et skridt ad gangen. Nu holder jeg fri i eftermiddag og træner med igen i morgen. Vi bygger det stille og roligt op, siger Kenneth Emil Petersen. Bøgelund ude Mens han altså trænede med søndag formiddag måtte evigt uheldige Kasper Bøgelund gå ud af formiddagstræningen. Han overstrakte knæet men forventer snart at være tilbage på træningsbanen. - Jeg tror ikke det er noget alvorligt, men det er da typisk at man efter at have deltaget i alle træninger på kunstgræs hjemme i kulden får problemer, når man kommer herned i varmen på græs, siger Kasper Bøgelund. Søndag eftermiddag byder i øvrigt på en intern træningskamp for AaB'erne. Se tv-indslag fra 24Nordjyske her

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.