Sport

Godt og dårligt nyt for Aalborg Håndbold

Der er både skader og klarmeldinger forud for kampen mod SønderjyskE

Ole Erevik kommer ikke i kamp mod SønderjyskE. Arkivfoto: Michael Koch

Ole Erevik kommer ikke i kamp mod SønderjyskE. Arkivfoto: Michael Koch

AALBORG:Onsdag aften klokken 19.30 får Aalborg Håndbold muligheden for at revanchere sidste uges nederlag til SønderjyskE i Boxer Herreligaen.

Nordjyderne må dog undvære Ole Erevik i målet, når sønderjyderne gæster Gigantium.

- Han har fået en lille forstrækning eller fibersprængning i muskulaturen omkring akillessenen, siger cheftræner Jesper Jensen om den norske målvogter, der må se kampen fra tribunerne.

To er tilbage

I forhold til den seneste kamp mod polske Kielce i Champions League, kan cheftræneren dog glæde sig over, at Håvard Tvedten og Emil Berggren begge er blevet klar til kamp.

- Det er altid godt at have kvalitetsspillere med i truppen, og det er både Håvard og Emil, siger Jesper Jensen.

Det er endnu uvist, om Sander Sagosen kan deltage. Den norske bagspiller kunne ikke være med i tirsdagens træning på grund af sygdom.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst