Godt og smukt byggeri præmieres

Natur 19. september 2002 08:00

Løgstør Kommune indkalder nu forslag til præmiering af godt og smukt byggeri i 2002. Har man forslag til præmiering af godt og smukt byggeri eller et anlæg i Løgstør Kommune kan man indsende sit forslag til teknisk forvaltning på rådhuset seneste 4. oktober. Formålet med komiteen til præmiering af godt og smukt byggeri er at inspirere til at der ved såvel nybyggeri som ombygninger arbejdes mod, at der etableres gode og smukke bygninger i harmoni med omgivelserne. Formålet er ligeledes at uddele synlige beviser for komiteens ankerkendelser af godt og smukt byggeri. Hvis ikke komiteen anser de indkome forslag som egnede til præmiering kan komiteen beslutte ikke at uddele præmien. OVERLADE Kend din egn Under temaet Kend Din Egen, har journalist Bertel Bavngaard ejer af "'Lunden" ved Overlade i samarbejde med Overlade Borgerforening arrangeret rundtur i "Lunden" på søndag. Arrangementet var i to timer og der sluttes af med kaffe i det gamle savværk. Bertel Bavngaard er udover ejer af "Lunden" kendt som forfatter til gode jagtbøger, hvilket gør at man kan forvente sig en spændende tur, med fokus på skovens planter og dyreliv. Arrangementet falder godt i tråd med Overlade Borgerforenings ønske om at synliggøre områdets natur. f.eks. blev der forrige år lavet natursti fra Borregaard til Trend. Næste år forventer man at kunne åbne ny sti omkring Katmosen. - Vi håber på denne måde at kunne tiltrække, både dem der har boet i byen altid og dem der er kommet til senere, siger Torben Jacobsen fra borgerforeningen. FOR 50 ÅR SIDEN 22. september 100 hjemmeværnssoldater fik gule ærter Forplejningsgruppen under Danske Kvinders Beredskab i Løgstør havde i går sin "ilddåb" under hjemmeværnets store øvelse i Ranum-Vilsted området. Gruppens ni medlemmer havde fået til opgave at bespise de. ca. 100 hjemmeværnssoldater med gule ærter, og allerede lørdag eftermiddag indledte DKB"erne første del af "aktionen". Man samledes på forsamlingsbygningen og under fru købmand Olau Christensens ledelse gik damerne i gang med at forberede tilberedningen af de gule ærter. Det var slet ikke nogen ringe portion, der skulle sammenkoges. Middagen skulle serveres kl. 12 i går og de "hårdt kæmpende" soldater kom ikke til at vente. I mælkejunger omviklet med sække og foret med træuld suste forplejningskorpset pr. lastbil til "frontlinien". På beundringsværdig kort tid fik damerne stillet et par borde op og straks efter uddelingen til mandskabet. Ærterne smagte hjemmeværnsfolkene udmærket og de tog godt for sig af retterne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...