Frederikshavn

Godt på vej

Nu er det godtgjort, at næsten halvdelen af danskerne ønsker rygeforbud på stranden og i parker osv., fordi røgen generer, nu da vor lugtesans er blevet skærpet efter det indendørs forbud.

Det lyder da, som om vi er på vej i den rigtige retning. Når nu politikerne er i gang, kunne de jo også lige forbyde, at der grilles i haverne, hvis det foregår tæt på naboen. Det lugter jo. Og måske kunne man forbyde at lufte hunde på gader og i parker. Det er jo træls at møde til gæstebud med lort på sålerne. Derefter kunne man bede Danmarks Statistik eller et marketingsbureau udarbejde en liste over, hvad der generer danskerne mest – og efterfølgende tage fat med en forbudslovgivning fra den øverste ende af listen. Så ville vi jo ende med at have et samfund, hvor ingen føler sig generet af nogen – forudsat at Lene Espersen ville ansætte politifolk nok til at følge sagerne op. Carsten Thomasen Orionvej 30, 9900 Frederikshavn ct@carsten-thomasen.dk www.carsten-thomasen.dk