Godt plot, men kedelig handling

Emily og Oliver mødes første gang i et fly, hvor Emily giver Oliver et medlemsskab i foreningen The Mile High Club. Det er et selskab, der kræver af sine medlemmer, at de har haft sex i flere kilometers højde. Det vil i praksis sige: På toilettet på et fly. Vi følger nu det unge par over en periode på syv år. De mødes fire-fem-seks gange i løbet af den periode. Ved et par lejligheder kaster de tilfældige møder også lidt sex af sig, men det bliver aldrig til mere end engangsknald. Hver gang er den ene af parterne dog klar til meget mere, men den anden er forhindret. Det kan skyldes forlovelse, et nyligt overstået brud med en anden, stress på arbejdet eller meget andet. Et er dog sikkert: De er djævelsk tiltrukkket af hinanden, og derfor søger de også bevidst efter, at de skal krydse spor med (års) mellemrum, når det hele ser sortest ud. Vi skal nok lade være med at afsløre, om de får hinanden i slutscenen. Som beskrevet ovenfor er der tale om et rimeligt godt filmplot. Det er en basal god historie. Til gengæld kniber det gevaldigt, når denne historie skal fortælles på det store lærred. Der mangler to ting: Humor og spænding. Og så er der altså langtrukne scener i overmål. Meget ofte hænger filmen fast i klicheen og bevæger sig ikke en tomme til hverken den ene eller den anden side. Meget kunne være reddet med en kraftig dosis humor, men det har man udeladt. Vi får i stedet nogle stille fnis undervejs. Amanda Peet og Ashton Kutcher spiller filmens unge par, og det gør de i grunden glimrende uden at være prangende. Hun er den frække og udfordrende af de to, mens han spiller en noget mere genert knægt, der også tiltrækkes af hendes umiddelbare frigjorthed og friskhed. Og så gør filmen sig skyldig i en kliche, som er virkelig hæslig: Det var jo Emily, der inviterede til sex på flytoilettet. Altså hende der tog det første initiativ. Først da hun bladrer nogle gamle billeder igennem og finder ud af, at Oliver har fotograferet hende før han kendte hende, bliver hun overbevist om, at han tog første skridt. Og dermed er hun for alvor klar til at kaste sig i armene på ham. Den form for stenalderromantik er rædsom. "A lot like Love" er en romantisk komedie for især teenagepiger og andre piger, der tænker som teenagere. De kan glæde sig over filmens smukke, unge mennesker. De kan glæde sig over, at de ikke skal spekulere i resten af ferien på, hvad denne film egentlig handler om. Og de kan glæde sig over en basal positiv historie, hvor musikken pænt understøtter handlingen. Det er altsammen velproduceret og blankpoleret, men også ganske kedeligt, når det gang på gang går i tomgang. "A lot like Love". Amerikansk. Instr: Nigel Cole. Tilladt for alle. 1 time og 47 minutter. Danmarkspremiere.