Godt råd fra Gug: Hold øje med naboernes huse

Og blæs på, om det umiddelbart kan misforståes, at man kigger ind ad vinduerne.

Suzanne Tram,
Det lykkedes tyvene at begå indbrud ved højlys dag og med naboer til flere sider hjemme i deres huse. Arkivfoto
Tyverier 1. september 2009 16:05

Det er den lære, beboerne i en række helt nye huse på Indkilde Alle i Aalborg-forstaden Gug kan uddrage af et indbrud mandag. På et tidspunkt mellem kl. 10 og 12 knuste indbrudstyve glasset i en terrassedør og forlod kort efter huset med to fladskærmstv, en computer og et musikanlæg. Naboer anede uråd En nabo så, da han slog sit græs, at der var hul i terrassedøren, men undlod at gå tættere på for ikke at blive misforstået som vindueskigger, hvis der var nogen hjemme, og hullet i glasset havde en helt naturlig forklaring. En anden nabo hørte larm på terrassen og var på vej til sine egne vinduer for at ville kigge over til naboen, men droppede det for ikke at ligne en nysgerrig nabo. Husene er netop blevet beboede, og der er intet på det flade område, der er højere end et græsstrå. Indbrud lykkedes Alligevel lykkedes det tyvene at begå indbrud ved højlys dag og med naboer til flere sider hjemme i deres huse. Nordjyllands Politi har sikret sig nogle spor på stedet, blandt andet aftryk af sko, men de kan kun bruges til noget, hvis man har skoen, og det har politiet ikke. DNA-spor er der også sikret på stedet. De kan kun bruges til noget, hvis der er tale om tidligere dømte, der står i DNA-registret over straffede personer.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...