Godt rustet til slag i slutspil

Blackhawks vandt 8-4 i ligaen i floorball for mænd over Vanløse

Frederikshavn Blackhawks kan nå femtepladsen i grundspillet.Arkivfoto: Kurt Bering <i>Kurt Bering</i>

Frederikshavn Blackhawks kan nå femtepladsen i grundspillet.Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering

VENDSYSSEL:Både Vendsyssel Hots og Frederikshavn Blackhawks kom sejrrigt ud af næstsidste runde i grundspillet i ligaen i floorball for mænd, så de ser ud til at være godt rustet, inden de kommende, afgørende slag i slutspillet.

I Frederikshavn rykker Blackhawks frem i tabellen efter en hjemmesejr over bundholdet Vanløse på 8-4 efter perioderne 1-1, 6-3, 1-0.

I 1. periode kom Blackhawks hurtigt i front ved Dennis Conradsen, men Vanløse svarede igen midtvejs i perioden, og de spillede klogt og holdt tempoet nede.

I 2. periode var Blackhawks stærkt spillende, og i løbet af 9.30 minutter havde de ændret stillingen til 5-1.

Alligevel kunne det være blevet spændende i kampens sidste 20 minutter, hvor Vanløse i to omgange var i overtal, men Nicolai Bøgil spillede en fremragende 3. periode i målet for frederikshavnerne.

Med sejren rykker Blackhawks op på sjettepladsen i tabellen.

Jan Jensen og Emil Rom scorede begge 2 mål, Dennis Torp 1, Dennis Conradsen 1, Nicolai Flyvholm 1 og Daniel Nygaard 1.

Næste og sidste kamp i grundspillet for Blackhawks er på lørdag i Abildgaardhallen, hvor Benløse kommer på besøg.

En sejr her vil sende Blackhawks op på en femteplads som slutplacering i grundspillet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.