Godt rykind til Store Legedag i Kirketerp

Børnene prøvede kræfter med kartoffelknusning, vandballon-kast og ridning på stadion i den lille by Kirketerp

Bente Lembo og Nicolas Cho Meier (fotos)
En række foreninger i Kirketerp, Byrsted og omegn - FDF, idrætsforeningen, seniorklubben, jagtforeningen, husmødrene og et par politiske lister - lavede i fællesskab Store Legedag på stadion. Foto: Nicolas Cho Meier
Kirketerp 13. maj 2018 15:45

KIRKETERP: Kirketerp Stadion summede af aktivitet, da det lokale foreningsliv søndag holdt Store Legedag. Der var gang i kartoffelknusemaskinen, guldgraveriet, hoppeborgen, vaffelbagningen og boderne med aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Som en overraskelse til publikum var der opvisning af frieser-heste, og børnene kunne få en trækketur.

- Skønnere eftermiddag kunne vi ikke få. Den danske sommer er på sit højeste, flagene blafrer, og her er masser af glade børn og voksne, lød det fra en af de aktive lokale borgere, Carsten Mikkelsen.

Store Legedag i Kirketerp kom til verden som et initiativ under DGI. Siden har det lokale foreningsliv stået sammen om føre det videre, og i år leverer ikke færre end 10 foreninger frivillig arbejdskraft.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...