Godt spejderliv i Asaa

KFUM-spejderne i Asaa har godt gang i aktiviteterne

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Tror du, det kommer til at smage godt? Privatfoto

ASAA:De yngste har hele foråret arbejdet med udeliv, natur og lejrliv. Den lille og aktive gruppe bærer navnene bævere og ulveunger. Forårets forløb blev afsluttet med en overnatning i spejdernes shelters på lejrgrunden.

Det blev en oplevelse men også en udfordring, når man i den alder skal sove i det fri for første gang - og så oven i købet i regnvejr. De klarede det imidlertid rigtigt flot. Der blev tændt bål, gravet jordovn, lavet dej samt skrællet kartofler og grønsager. Kalkunsteg pakket i rabarberblade og stegt i jordovn med tilbehør herunder små pizzaer bagt på bålpanden var dagens menu, som vakte stor begejstring. Efter en god nattesøvn var der morgenmad bestående af fladbrød og boller bagt på bålpanden, og det hele sluttede med en god gåtur i skoven.
Rovere og ledere fra Asaa gruppen mødes på årets sommerlejr 2012 i Holstebro i den sidste uge af juli. Det bliver Danmarks hidtil største spejderlejr med ca. 35.000 spejdere. - Alle glæder sig til de helt ekstra spejderoplevelser, og vi forventer, at alle kommer hjem med en masse gode oplevelser, som kan give grobund for et kommende aktivt spejderår i gruppen, forudser Per Hylander, som er kasserer i Asaa Gruppen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.