Godt vejr kom forsalg til undsætning

Solen varmede både publikum og billetsalget ved fredagens Open Air i Østre Hurup.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Ooooohh year! Vejr og musik gav den rigtige stemning i Øster Hurups Fruerlundparken.Foto: Grete Dahl

I Øster Hurups Turistbureau har det flere gange i den forløbne uge fra besøgende lydt: - Jeg vil gerne købe en billet til Open Air. Alligevel måtte koncertarrangør Jon Pugholm konstatere, at kun 2.150 billetter var blevet solgt i forsalg til årets Open Air-koncert. Vejr jager gæster sydpå Billetsalget i de omkringliggende byer som Hobro, Hadsund og Assens så ellers ud nogenlunde som de foregående år. Men turisterne, som uværgeligt udgør en del af en koncertaften ved en ferieby, har været svære at få fat på. - Jeg har talt med flere forretningsdrivende inde i Øster Hurup, som også siger, at deres salg ligger noget under det sædvanlige. Det er vejret. Folk er flygtet sydpå, forklarer han. Solen var barmhjertig Der var da også flere ledige pladser på Fruerlundparkens grønne græstæppe, men solen bagte over de fremmødte, og det kunne se ud til, at man havde lavet en hemmelig aftale med de få, hvide skyer om ikke at nærme sig hinanden. En god udsigt - særligt for en koncertarrangør. - Nu er vejret med os, og så skal vi nok nå nogenlunde det samme som de forrige år. Jeg regner med, at der er et par tusinde, der køber billet i døren, siger Jon Pugholm. Det endelige besøgtal var endnu ikke opgjort ved redaktionens slutning. Koncerten har ikke tidligere givet underskud.