Naturvidenskab

Godt vejr til kartofler

Midt i kartoffeland i Vildmosen er optimisme stor i år

Jørn Larsen joern.larsen@nordjyske.dk AABYBRO: Der dufter lidt sødligt af nyopgravede kartofler allerede udenfor den store hal hos kartoffelavler Jens Dalsgaard, hvis gård ligger midt i Vildmosen nordøst for Aabybro. Vi er midt i kartoffelland. Selv gårdhunden, den velvoksne schæferhund Presley, napper sig hver dag et par af de helt friske knolde. Der er travlt i disse dage med at få høsten i hus. Og det er en tilfreds Jens Dalsgaard, der ser læs efter læs tungt lastede vogne blive trukket ind på gården for at blive sorteret og lagt på lager. Høsten gik for alvor i gang i begyndelsen af september, og alle kartofler skulle gerne være oppe af jorden i denne uge. Hidtil har vejret - for at udtrykke det meget lidt nordjysk - været fantastisk. Ikke én eneste dag har arbejdet ligget stille. Og det er noget, vi kommer til at mærke til vinter. For kartofler er følsomme små væsner. Bliver de hentet drivvåde og kolde op, er risikoen for, at de tager skade, betydeligt større end i disse dage, hvor vejret er til skjorteærmer. - Mængden den er der. Det er lidt over middelhøst, og kvaliteten er bare tip top i orden. De bliver aldrig bedre end nu, siger Jens Dalsgaard. Hans optimisme, hvad angår kvaliteten af årets kartoffelhøst, bliver bekræftet af landskonsulent Lars Møller fra Specialudvalget for kartofler. Han giver også det gode vejr æren for, at kvaliteten også på landsplan bliver rigtig god i år. Det eneste, der kan ærgre Jens Dalsgaard, er, at priserne ikke er højere. - Når man tænker på, hvad kartoflerne koster i det daglige i en familie, så betyder det ingenting, om de skulle give en krone mere for et kilo kartofler. Prøv lige at tænke på benzinprisen. Folk kører lige meget i dag, selvom benzinprisen er steget med fire kroner, konstaterer han. Hos Jens Dalsgaard er der sket en stor udvikling med den måde, kartoflerne bliver håndteret på. - Vi pøler ikke så meget som for tyve år siden, siger han. - Vi rører ikke kartoflerne mere end højst nødvendigt, og vi er blevet mere følsomme, når vi tager fat i dem. Så er det i øvrigt heller ikke alle, der har det rigtige håndelag, når det gælder kartofler. - Nogle kan, og nogle lærer det aldrig, siger Jens Dalsgaard. Nu foregår det meste af arbejdet med at høste kartoflerne og siden sortere dem med maskinkraft. Men også her er følsomheden sat i system. - Man har fået bedre maskiner, og kartoflerne bliver ikke håndteret i så mange led, som de blev tidligere. I dag bliver de taget op fra marken og bliver kørt direkte på lageret, forklarer Jens Dalsgaard. Maskinen, der tager kartoflerne op af jorden, er nærmest blid, og når den spytter høsten over i en vogn, sker det via et transportbånd, der kan indstilles, så kartoflerne ikke falder mere end 20-30 centimeter. - Hvis de falder mere, får de stød og bliver sorte indvendig, og så kan de ikke holde sig, forklarer Jens Dalsgaard. Hjemme på gården sker den første grovsortering. Der sorteres i tre klasser: Bagekartofler, skrællekartofler - som er mellem 40 og 60 mm og endelig "babykartofler", som er blevet meget populære. Ialt bliver det til omkring 32.000 tønder kartofler om året fra Jens Dalsgaards gård. Og da en tønde kan indeholde 100 kg svarer det til 3.200 ton. Hvor mange portioner det rækker til, har Jens Dalsgaard aldrig regnet på. Men engang han op til nytår skulle levere 24 ton bagekartofler til Sjælland, regnede han ud, at det svarede til, at omkring 300.000 københavnere spiste bagekartofler fra vildmosen.