Gøgl, galger og gabestok

Astrup Skole henlagde to ugers fleksibel vinterferie til Middelalderen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Pigerne i deres middelalderlige gevandter - med pligt til at bære tørklæde, hvis man er en gift kvinde.

ASTRUP:- Hvor har det bare været skægt at bygge den borg. Simon og Stefan fra sjette og femte klasse på Astrup Skole hygger sig tydeligvis ved Middelalder-vidunderet med våbenhus, fangehuse, skydetårn, smedje, mølle, markedsplads og en lille landsby, hvor indvånerne passer grise, høns og får. Oven for markedspladsen knejser galger og gabestok og minder om en tid, hvor man behandlede hinanden mindre civiliseret, end vi bilder os ind at gøre i vor tid. Klasseforskellene skinner igennem ude i skolekøkkenet, hvor føden til de gæve middelaldersvende både omfatter velsmagende supper af rigmandskost med lækre kyllingelår og fattigmandskost - uden antydning af fugls føde. - Det er rigtig sjovt at lave mad. Men jeg kan også godt lide kalkmalerier. Meget bedre end at lave lektier, betror Niklas fra sjette klasse, som i den forgange uge har pendlet rundt mellem en håndfuld middelalderværksteder på Astrup Skole. - Og vi laver en ny ting hver dag, forklarer Marie-Louise og Kirstine fra femte. Stod det til Niklas, holdt Astrup fleksibel vinterferie året rundt. Nu nøjes man med at gøre det i uge syv og otte. Man holder fri den ene uge efter eget valg - og det gælder både elever, lærere og pædagoger - og giver den anden uge los for middelalderen udtrykt gennem sang, dans, mad og kreative værksteder. Sidste uge handlede det især om riddertiden. Et par cirka fire kvadratmeter store kalkmalerier i pastelagtige farver gennemgår Middelalderen i al dens djævelskab og fromhed. Og ved profetens skæg, hvilken tabufri fantasi, der udspiller sig i et landskab, hvor Jesus både hænger bloddryppende fra sit kors eller spiller golf. Børnenes sindrige og farvemættede univers befolkes med allehånde djævelskaber som en skummel karl med trefork, bevingede drager og andre fabelvæsener - halvt menneske, halvt dyr. Først har børnene med blyant tegnet deres figurer på papir. Derefter med tusch overført stregerne på gennemsigtigt plast, som via overhead forstørres op på lærredet. Så kan farvelægningen begynde. Børnene bruger pulverfarver blandet op med kalk. Det giver en rustik struktur i de relief-agtige kalkmalerier, som forældrene fredag beundrede i gymnastiksalen, hvor andre børn dansede i hjemmelavet klædedragt. Andetsteds i huset gjorde dramaholdet klar til en halv times Svend, Knud og Valdemar. - Vi har fået læst historien og derefter selv skrevet replikkerne, fortæller Christine fra sjette. Da børnene mødte i mandags, tog skoleinspektør Rita Rydborg imod i middelalderlige gevandter på en skole kun oplyst af stearinlys og 1500-tals toner på ghettoblasteren. Stemningen signalerede en anderledes uge, der ikke blev mindre interessant ved besøg af musæsumspædagog Gert Rubæk og gøgler Jørgen Mortensen - sidstnævnte i skikkelse af Halvbjørn Hanegal. - Sidste år valgte vi at bruge den fleksible vinterferie til at styrke fagligheden om formiddagen og være krative over middag. Men det er svært gennem en hel uge at fastholde børns lyst til at optræne de boglige færdigheder i fag, hvor man står lidt svagt, erkender Rita Rydborg. I stedet har børnene