Gøglerbåd-sagen for retten

Retssagen mod tre mænd med tilknytning til Gøglerbåden i Aalborg begynder i Aalborg onsdag.

Prostitution 1. december 2010 08:05

Efter længere tids efterforskning greb Nordjyllands Politi i februar 2009 til handling og anholdt flere personer, og det er det, der har ført til, at tre mænd nu skal tage plads på anklagebænken. En er tiltalt for rufferi, og ifølge anklageskriftet skulle han have holdt bordel og udlejet værelser til prostituerede, der kom på Gøglerbåden, ligesom han angiveligt skulle have tjent penge ved at sælge champagne til pigerne og pigernes gæster. På den måde skulle han have opnået en fortjeneste på pigerne på 149.500 kroner. En anden mand er tiltalt for medvirken til bordeldrift. Det er anklagemyndighedens påstand, at han har holdt opsyn med de prostituerede kvinder, der har lejet et værelse på Gøglerbåden. Den tredje er tiltalt for at have været mellemmand der skulle have sørget for at rekruttere og indlogere kvinder, der kom til Danmark for at prostituere sig. Der har været flere sigtede i sagen, ligesom flere bordeller i Nordjylland har været i politiets søgelys, men der er altså kun rejst tiltale mod tre personer.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...