Jammerbugt

Gøl får ny køl

Arbejdet med Gjøl-båden, Gøl, skrider frem. Den får snart ny køl på plad

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Her fjernes det gamle stævnbeslag i smedejern, så det gamle stævntræ kan komme fri og tages ud. Privatfoto

GØL:Hver søndag er der åbent hus, hvor man kan kigge forbi for at følge arbejdet med Gjøl-båden. Bådelauget vil fortælle, hvordan arbejdet skrider frem.

Næste søndag kan du møde bådebygger Peder Hoven, der fortæller om sit arbejde. Andre fortæller om bådens historie og hvordan lauget er nået dertil, hvor de er i dag.

I løbet af dagen bliver der underholdning. Gamle mænd på nye flasker giver musik i bådehallen, hvor der også er mad og drikke til gæsterne. I dagens anledning, ”Gøl-pølser”.

Bådebygger Peder Hoven og hans folk gik i gang i januar og er nu i gang på fuld tid i værkstedshallen på Breddamgaard i Torpet på Gjøl. Der er blevet fjernet gammelt materiale fra skibet, og nyt er gjort klar. Den gamle køl er væk, og en ny er parat til at blive sat på plads i løbet af denne uge.

Også stævntræ til indsætning både for og agter er på vej. Stævntræet til forenden er allerede skåret ud og høvlet til i massiv eg og vil også komme op på plads snarest. AA

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.