Gøngekyllingen og Snaphanerne

Der er udelukkende tåbelige roller i Himmerlands Teaters juleforstilling om den danske folkehelt Svend Gønge, og det er temmelig underholdende at se historietimerne udsat for den totale maltraktering.

Der er udelukkende tåbelige roller i Himmerlands Teaters juleforstilling om den danske folkehelt Svend Gønge, og det er temmelig underholdende at se historietimerne udsat for den totale maltraktering.

I Himmerland Teaters program står der om forestillingen "Gøngehøvdingen", at publikum ikke vil blive skånet for noget, når teatertruppen bestående af Henrik Trenskow, Helle Halsboe, Susanne Sangill, Ronny Sterlø og Finn Hviid Bredahl, spiller en ret fri udgave af fortællingen om den historiske person Svend Poulsen Gønge - bedre kendt som folkehelten Gøngehøvdingen, der levede i 1600-tallet. Man behøver næppe at have læst på historielektien eller i teaterprogrammet for at fornemme, at Himmerlands Teater i deres årlige muntre juleforestilling har set stort på at give "Gøngehøvdingen" antræk af noget, der kunne ligne en autentisk fortælling, måske fordi de historiske oplysninger om helten Svend Gønge har mere mytisk karakter end fast grund under sig. Det er fristende at sammenligne Himmerlands Teaters historiefortælling med Monty Python's "Life of Brian", hvis kendetegn blandt andet er pludselige og meget mærkelige hændelser. Der sker mange mærkelige ting i "Gøngehøvdingen" i følge det seneste manuskript, der i øvrigt også finder på at henvende sig ud over scenen, til publikum, lysmand og regissør. Man skal med andre ord kunne tåle at se på, at der ikke er noget som helst, der bliver taget alvorligt i godt to timer, og ikke tro, at når stykket begynder med at Svend Gønge lider af tomhedsfølelse, efter at have fuldført sin mission med at bringe den danske konges penge fra kælderen i Vordingborg kirke og til København, er vi ikke ligefrem ude i et eksistentielt teaterstykke, men der imod et stykke, der fremstiller folkehelten som en kylling. Kyllingen spilles af Henrik Trenskow, der med kort varsel er trådt ind i rollen som Svend Gønge i stedet for Thomas Biehl, og uden at vide, hvad kort varsel vil sige i denne sammenhæng, så gør Henrik Trenskow en vældig komisk figur, og det er ment som en kompliment. Han spiller morsomt Gøngehøvdingen som en selvoptaget smådum kujon, som man som publikum alligevel holder af og med. Det samme gælder for Gønges ynkelige følge af snaphaner, hvor den ene er den fredløse tater Ib (Finn Hviid Bredahl), der spiser lidt for mange giftige svampe og herefter har lange interessante samtaler med en vildsvinefamilie, som han er kommet til at skyde og stikke ihjel for at redde landets dronning. Den anden snaphane er Kulsoens søn Palle (Helle Halsboe), der til den ondskabsfulde mors store fortrydelse har udviklet sig til en fiffig og meget modig snothvalp, der stikker sin ret store, røde og nyttige afro frem ved enhver vigtig begivenhed. Mest af alt ligner stykket "Gøngehøvdingen" en skolekomedie, hvor man har brugt, hvad der var for hånden af gamle rekvisitter og klæder, og det er svært ikke at more sig over de noget anakronistiske sammensætninger af ting, der forekommer. Skuespillerne selv gør en dyd ud af at få stykket til at virke "uprofessionelt", men lur mig om der ikke ligger et ganske stort arbejde bag at få 16 større eller mindre roller presset ind i et stykke med kun fem skuespillere, der i øvrigt også selv står for at lave de mange sceneskift. Det er godt gået, og det er morsomt, ligesom det også er vældig underholdende, når stykket pludselig spiller videre på en "båndoptager" bag kulisserne. På en eller anden måde er det svært at beskrive skuespillerpræstationer, når rollerne er helt igennem useriøse. Det er som om, at det gode skuespil bedømmes på, om det virker troværdigt. Det gør ingen af skuespillerne i stykket "Gøngehøvdingen", medmindre man kan kalde nogen for troværdigt utroværdig? Alligevel vil jeg vove at påstå, at det kræver talent at spille udelukkende tåbelige roller, så man enten elsker eller foragter dem fra det øjeblik de træder på scenen, og særligt Susanne Sangill yder med den ene af sine fire roller i stykket en virkelig overbevisende og morsom rolle som den helt igennem møgbeskidte og ondskabsfulde Kulsoen. Ja, det er enten sort eller hvidt i Himmerlands Teaters udgave af "Gøngehøvdingen", det er Danmark mod svenskerne og vi, publikum, hepper selvfølgelig på Danmark, som var det en vigtig landskamp, selvom både holdet og kongen er helt igennem håbløse. Katja Christensen katja.christensen@nordjyske.dk Himmerlands Teater "Gøngehøvdingen" Instruktion: Jan-Michael Senderovitz Scenografi: Karsten Legård Kostumer: Peter Bonnén Stykket spiller til lørdag 17. december