Børnepasning

Gør børnepasning fleksibel

ARBEJDSMARKED:I sommer måtte jeg tage en hurtig og drastisk beslutning om min karriere. Det var ikke en tanke, jeg før havde haft, før jeg fik barn. Men nu mærkede jeg, hvor umuligt det var for mig at få et sygeplejejob til at hænge sammen med at være alenemor. Kravet til medarbejdere, der skal stille sig til rådighed og arbejde fleksibelt, mødes i stigende grad fra arbejdstagers og samfundets side, og det vil de fleste nok gerne gøre og med større glæde, hvis de mødte en fleksibel indstilling til at få familielivet til at hænge sammen, altså gensidig fleksibilitet med at få børn passet fleksibelt. Men det kan man ikke. Dagplejere og institutioner åbner tidligst kl. 6 og lukket senest kl. 18. Og det giver tydeligvis ikke mulighed for den store fleksibilitet. Specielt ikke hvis man arbejder i to- eller tre-holdsskift. Tværtimod har tendensen de seneste år været, at der er blevet skåret i åbningstiderne i mange kommuner, ifølge Projekt Børnepasning. Samtidig har dagligvare-butikker fået længere åbningstider. Dertil viser alle undersøgelser, at der er kommet flere pendlere. Alligevel er der kun fire kommuner i landet, du kan få passet dit barn, så det passer til den fulde fleksibilitet nemlig: Aalborg, Ringsted, Slagelse og København. Nogle tænker måske: "Hvad rager det os? Skift da job, hvis du har lyst!" Det gør jeg gerne, men det er utroligt, at det skal være nødvendigt. I virkeligheden koster det en kommune så lidt ud af et års budget at drive en institution med en døgndel set i forhold til de skattekroner, som vil komme ind, når folk ikke kan sige nej til jobtilbud p.g.a. manglende pasningstilbud, når vi andre ikke skal bruge tid på én uddannelse mere, eller når kommunen, som i Slagelse tiltrækker nye borgere p.g.a. deres døgnåbne daginstituiton, osv. osv. osv. For nylig havde jeg den fornøjelse at overvære bl.a. Marianne Jelved i Christiansgave i Hjørring. Hun chokerede mig med sin holdning til børnepasning. Hun mente nemlig, at vi skulle bruge familie og venner meget mere, søge tilbage til de gamle værdier, hvor nabokoner kunne hjælpe hinanden. Nu tvivler jeg bare på, at jeg vil have mange venner eller familie tilbage, hvis de ti gange om måneden skulle passe mit barn i otte timer af gangen. Man skulle tro, at netop Marianne har forståelse for den eksisterende problematik, da hun næppe kan stille sig til rådighed, når hendes 12 børnebørn har brug for pasning aften, nat og weekend. Hun skulle ellers stå for et parti, som arbejder for et godt erhvervsliv - et godt familieliv. Mange har også fordomme om, at børn skal sove hjemme i deres egen seng. Og det ville da også være rart, hvis samfundet var sådan indrettet, at når man var småbørns forælder, arbejdede man kun fra kl. 8-16, men sådan er det ikke. Og et barns liv er ikke dårligere af at sove på en institution syv gange på en måned, det er bare anderledes. De børn synes, det er sjovt at skulle sove sammen med et par af legekammeraterne og en pædagog, viser erfaringer fra et besøg i Nat-uglen i Slagelse. Problemet viste sig at være forældrenes dårlige samvittighed og omverdenens fordomme. Og det siger vel i sig selv det meste. Det er på tide at tage konsekvensen af, at kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, og kernefamiliens storhedstid er forbi. Med de små årgange som skal ud på arbejdsmarkedet i disse og i de kommende år, må regeringen holde på os, som er i arbejde, og ikke mindst i de efterspurgte erhverv, som eksempelvis sundhedsvæsnet, der holder åbent 24 timer i døgnet 365 dage om året. Det gør man kun, når pasningsmulighederne matcher de krav om fleksibilitet, arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger.