Gør det selv-is

Er det overhovedet værd at sætte tænder i de is, man selv fryser?

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sun Lolly (appelsin) 10 stk. for 15,95 kr. Pris pr. stk.: 1,60 kr. Købt i Bilka Rigtig god. God gennemtrængende smag, god konsistens og nem emballage. En klar vinder.

Frys-selv-is. Det er fast inventar i ethvert hjem, der både indeholder børn og fryser. Det er nemt, det er billigt, og så er munden - på en eller anden måde - lukket på de små lige så lang tid, det tager at sutte en lille plasticpose tom for is. Men hvordan smager de egentlig? Det er ikke nogen fryd for øjet, da frys-selv-isene fra Jungle Pops kommer frem i lyset. Der er 50 i pakken, og indholdet af de små klare plasticposer, der ligger side ved side, er både blegt og trist at se til. Kun posen med cola er til at kende, ellers er det svært med øjnene at skille den med hindbær fra den med ananas. Nå, men nu er det jo ikke nogen skønhedskonkurrence. Måske skulle man hellere glæde sig over, at producenten har sparet på farven. Så saksen kommer frem og halverer den første lille poseis, så der er en halv til hver. Det må være sportsisen - eller er det måske den med appelsinsmag? Vi holder gættekonkurrence. Hvis sandheden skal frem, er det mere end almindeligt svært at skelne den ene fra den anden. De smager egentlig ganske godt - og af det, de er: Frossent vand med sukker og smagsstoffer. Der er ikke nogen særlig eftersmag. Ligeså snart isen er smeltet, er smagen væk. Så er det Swippers tur til at få med saksen. Denne gang er der mere fest og farve da indholdet af kassen kommer på bordet. Plasticposerne er udsmykkede og der er lidt mere kulør på indholdet. Vi har tre forskellige smage at vælge imellem denne gang - sport, banan og appelsin. Vi gætter os frem til at sportssodavanden må være den grønne og bananen den lysegule. Men vi bliver snydt. Af en eller anden grund er det bananen, der har fået den grønne kulør. Swippers er en anelse mere gennemtrængende i smagen end Jungle Pops-isen - omend også lidt mere syntetiske. Bananudgaven er på nippet til at være vammel i smagen. Det er garanteret dem, der ligger tilbage i fryseren, når sports- og appelsinvarianter er gledet ned. Så er turen kommet til Sun Lolly. Her er der kun en smag at vælge imellem - den gule appelsin. Sun Lolly har ikke de blandede pakker, selvom der er mange varianter at vælge imellem. Men vi har altså valgt den gule klassiker. Og det fortryder vi ikke. Det er klart den bedste is. En god gennemtrængende smag af appelsin og den er god at bide i. Helt igennem en forrygende is. På pakken står, at den er uden konserveringsmidler og kunstige farvestoffer, så det er næsten med god samvittighed, at den glider ned. Eneste anke skulle da lige være, at den er lidt svær at få hul på - måske er den børnesikret? Den fjerde portion is har næppe børn som sin primære målgruppe, selv om den står sammen med frys-selv-isene i butikken. Godt nok skal man selv putte Granigel på frost, men vi er alligevel mere ovre i dessertafdelingen med den italienske frys-selv-sorbet. Konsistensen er rigtig god, og den har en markant og kraftig smag af citron. Faktisk smager den lidt i retning af sommeris ved Garda-søen. Men børnevenlig kan man næppe kalde den. Hertil er smagen af en lidt skarp citron for markant og gennemtrængende.