Gør fælles front

På tirsdag holder Brønderslev Erhverv & Turisme minikonference. Målet er samling af ideer til fortsat udvikling af hele kommunen.

Over 40 aktører fra erhvervs- og turistområdet indtager Restaurant Hedelund. Her vil de give deres ideer og forslag til den ny erhvervs- og turiststrategi med på vejen. - Minikonferencen skal styrke vores samarbejde indenfor Brønderslev Kommune og samle alle de ideer vi har. Så det er en samlet indsats der kan styrke vores erhvervsliv. Udtaler formand for Brønderslev Erhverv & Turisme Arne M. Jensen. Det er første gang der udarbejdes en egentlig erhvervsstrategi for en samlet kommune, hidtil har indsatsen og mål været beskrevet i en handlingsplan. - For os har det været vigtigt at samlet indsatsen for erhverv og turisme. Det er gennem samarbejde og lydhørhed vi bedst kan sikre den relativt positive udvikling der har været i Brønderslev Kommune gennem de seneste år. Fortsætter Arne M. Jensen. Til minikonferencen vil der blive samlet ideer og inspiration, og arbejdet vil blive båret videre i omfang det er muligt i både strategi og idekatalog. Den endelige strategi vil blive præsenteret på Brønderslev Erhverv & Turismes generalforsamling den 15. marts 2012.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.